Foto: Thorbjørn Hansen / RockPhoto
Der skal ikke herske tvivl om, at Kent er i besiddelse af et af de mest uforskammet gode bagkataloger, der lader sig registrere inden for Norden. Tkket være det, kom bandet godt fra mødet med Orange scene og de hårde præmisser, den sætter. Joakim Berg er den ydmyge spydspids, der på bedste martyr-vis lader sin sjæl krænge ud og manifesterer den latente melankoli, der tilsyneladende udgør en basal del af skandinaverne.
Som et af de få bands mestrer Kent at gøre dybfølt og skrøbelig inderlighed til stadionrock, hvilket numre som 'Om du var här' og '747' er smukke vidnesbyrder om.
En lidt gumpetung start, hvor numrene fra det seneste album 'Du & Jag, Döden' var udgangspunktet, blev afløst af forløsende numre fra 'Isola' og 'Hagnesta Hill', der stadig fremstår som kompromisløse hymner, der uden de større dikkedarer dikterer løftede armene blandt publikum.
Om end Kent havde lidt sværere ved at fyre op under publikum denne gang, end de havde ved deres sidste koncert på Orange, så formåede de ikke overraskende at gå sejrende ud af dysten. Det takket været velspillede udgaver af gamle, kendte klassikere samt en kontant udgave af den mol-fyldte 'Dom Andra', der på fornemste vis opsummerer den intensitet, der gør alle Kents numre følgeskab.