Roskilde 05: Lack – meninger og tråd

Lidt støj, et par riffs, et par agressive slag på trommerne, og danske Lacks store hule hånd har greb om publikum. Gennem den næste time strammes grebet riff for riff, slag for slag.

Agressiviteten er den røde tråd. En vildt spyttende Thomas Burø råbte med sikker røst de politiske tekster ud mod sit publikum, og selvom det til tider var vanskeligt at høre dem ordentligt, var der på intet tidspunkt tvivl om, at de fire sortklædte bandmedlemmer er utilfredse med verdens gang. Især ikke da både Bush og EU, mellem to numre kom under kærlig behandling. Det had opvejedes dog til dels af den enorme kærlighed til homoseksuelle, der senere kom til udtryk i ‘The Gay Revolutions’.

Lack har altså noget på hjerte, og det lader de ingen være i tvivl om. Med den energi og den nerve, de viste på Pavillion Junior, er det tydeligt, at de mener det, og nægter at lade stå til. Ikke ulig legenderne i Fugazi, er stemningen højspændt. Korte passager med stilhed afløses af enorme energiudladninger, der selvom alle ved de kommer, tager det begejstrede publikum med storm.

Bandet viste imidlertid langt mere end kun energi. De fire individuelt fremragende musikkere, har igennem ca. 300 koncerter opnået et sublimt sammenspil, der skaber hørbart overskud, og et konstant variereret udtryk. De har mange strenge at spille på, og gør det.

Alligevel vil jeg gerne lige brokke mig lidt. Jeg har ondt i nakken, og er sikkert ikke den eneste.