Foto: Carsten Snejbjerg / Rockphoto
Hvor er kærligheden, venner? Right in front of you! Det siger i hvert fald Erwin Thomas, og så skal det sgu nok passe. For der sad han mandag eftermiddag lige foran os oppe på scenen på hjemmebane i Roskilde. Kærligheden og alle dens forhåbninger og frustrationer kødeliggjort, i hvert fald i de små tre kvarter, hvor han sang sine sange. Om at vente i evigheder og om at overveje at tage sig af dage med et glas sovepiller, fordi den, kærligheden, kan være så skide kompliceret.
Erwin Thomas kan levere sine sange lige lukt fra hjertekammeret, så voksne mænd må ryste kuldegysningerne af sig, som nu i den selvransagende 'Just a Mess', hvor linien »I'm really not that good, I can be bad«, blev udført med så indædt overbevisning, at man næsten troede på, at Erwin kan være en skidt fyr.
I nogle sekvenser blev nøgenheden og intimitetet dog så markant, at vi næsten var ved at forsvinde med ind i Erwins navle. Smag og behag, jovist, men nogle af os, kan godt lide at blive rusket lidt i ørerne indimellem. Modspillet kom fra Erwins lille band, der gik på scenen godt halvvejs inde i koncerten og spillede op med velskårne guitarbidder og solid rytmebund. Og så var der uddeling af rosévin til folket fra den til lejligheden medbragte kok. Ikke den stærkeste og mest hårdtslående drik i verden, men rar og behagelig uden at blive for klistret. Og når kærlighedensorgerne skal dulmes, er det godt at have ved hånden - ligesom Erwin Thomas.