Foto: Jacob Dinesen foto.jacobdinesen.net
Det er BARE for oplagt at prøve at skrive noget på Ikscheltaschel (har lige prøvet...). For det første gør det sig bedst live - og for det andet virker det jo som om at Kresten Osgood og Søren Kjærgaard rent faktisk forstår, hvad hinanden siger, når de rabler deres vrøvlerim af sig, mens Jens Bjørnkjær, på guitar, bas og nogle tangenter og knapper, med et vildt udtryk i øjnene falder ind (eller ud) på noget kor fra tid til anden.
Så på straight dansk (muligvis med kommafejl, men hvem tæller...) kommer her så til at stå at Ikscheltaschel var tilbage på Stengade i storsvedende storform først på natten til søndag. Med vanlig sans for stille og roligt amokløb kastede Osgood og Kjærgaard sig ud i et orgie af tungevridende sludder alt imens hatte, masker og parykker hastigt skiftede fra hoved til hoved.
Yrsa aka. Maria Laurette-Friis bidrog (har aldrig rigtigt fundet ud af, om Michi Michi Mau er sit eget sprog eller en dialekt af Ikscheltaschel) og det samme gjorde Per V og the all time greatest jazz-rap maskot - det grønne bæst, som er født med fingrene i konstant V-tegn.
Pedal to the metal uden at se sig tilbage er måden at få publikum med på - og til sidst var det svært at se, hvem der var hvem - da MC Osgood og MC Kjærgaard inviterede publikum på scenen og selv løb spidsrod gennem salen.
Og så skal man jo ikke glemme resten af bandet; DJ Nillo, Nikolaj Torp (keys), Thomas Vang (b) og Emil de Waal (dr), som jo spiller lige præcist så pissefedt som sådan et band nu skal spille.