JAZZ: Blue Foundation - fremtiden er her nu

  • Jesper Nørgaard Pagh
  • 9. juli 2004
  • Print

Foto: Jacob Dinesen foto.jacobdinesen.net

Kunstner
Blue Foundation
Spillested

Fremtid mig her og fremtid mig der... Nutiden er da langt mere interessant, og så sker der væsentligt mere. Lige nu sker der jo ikke en skid i fremtiden.

Men anyway; 'Future Sound of Jazz' er en lille, autonom del af Jazzfestivalen, som flere gange i de foregående år har præsenteret navne i den elektroniske ende af jazzen, eller den jazzede ende af elektronikken, om man vil. Nu Jazz er mange blevet enige om at kalde det. Sidste år holdt Nu Spirit Helsinki fest i Konsistoriegården og tidligere har Future Sound of Jazz fået trukket navne som Kruder & Dorfmeister og Jazzanova til København.

Heldigvis synes Blue Foundation også at der er mere spændende i nutiden end alle mulige andre steder - og de var derfor i den grad til stede, da de stod på scenen i Øksnehallen, mens et uvejr over Nordsøen havde gjort aftenens andet band, 2 Banks of 4, forsinkede.

Genremæssigt er Blue Foundation helt umulige, heldigvis, for hvad kalder man et band, hvis væsentligste instrument er det der med et lysende æble ovenpå? Men som har en cellist, en guitarist/bassist med også. Og en på horn. En olmt udseende MC, en smuk forsangerinde med en spinkel, fin stemme, som kan spille STØJ på guitar? Et band som kan spille helt tyst og tørt og tårnhøjt og tungt og vampet og erotisk og supergroovy? - og som spillede sin egen musik i eet halvanden time langt set uden pauser, med stor, smittende glæde?

Jeg skal ikke kunne sige det - men det var godt!


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag