Foto: Mads Madsen, Rockphoto
Sideløbende med et snigende tusmørke sænkede sig pludselig en smuk tidslomme. En besynderlig sprække, hvor alting gik markant langsommere. En uendelig time i selskab med Danmarks undergrundsdiva nummer et, Henriette Sennenvaldt.
Hun og hoffet fra den århusianske gruppe, Under Byen, gjorde ordløst entré og lod gennem hele koncerten instrumenterne tale for sig. Ikke ét ord blev løsnet til publikum mellem numrene - og distancen var dermed lagt - men hele den drævende elegance, som Under Byen emmer af, nåede hele vejen ud.
Det var en balancegang, en konstant og forfinet vaklen i den søde ende af smertetærsklen, for i krydsfeltet mellem rock, triphop og poesi er trinene smalle. Men vægten blev særdeles godt fordelt med lange billedfyldte cello-passager, iskolde sav-soloer og et omfattende beatfundament. For ikke at tale om den dansksprogede vokalside. Sennenveldts lidenskabelige stønnen klæder sproget i så grad, at man skulle tro, at ordene var skabt til hende kun.
"Det er mig, der holder træerne sammen. Det er mit sind, der holder byen tåget," skønsang hun i titelnummeret fra den seneste plade. Efter koncerten at dømme, er det meget muligt, at det hænger sammen således.