Foto: Mads Madsen, Rockphoto
Den intime rockscene, bedre kendt som Pavilion, blev storslået indviet. Diefenbach leverede alt fra clap-a-long-hits til afsporede og rå post-rock-eskapader - godt cementeret med en rumlende baggrundselektronika. Men afstanden fra den ene ende af genre-spektret til den anden var lang og fyldt med paradokser.
For Diefenbach viste to gevaldige modpoler. På den ene side langede kvintetten rå lussinger ud - blandt andet med nummeret "Do As You Please", som med aparte Nintendo-lyde kombineret med afdæmpede og knækkede trommer, beviste, at gruppen fungerer vanvittigt godt uden for meget vokal.
På den anden side åbenbarede den en bredere vinkel på musikken. Eller en mere poppet, om man vil, hvor vokalen var mere i fokus. Eksempelvis i nummeret "Waiting For Timeout", der nærmest kan betegnes som en småsød ode til sommeren (hvor den så end gemmer sin solbrune røv).
Om stilforvirringen er en følgevirkning af kontrakten med britiske Wall Of Sound, er ikke til at vide. Men det er måske netop den kreative mellemtid, som gruppen befinder sig i, der gjorde koncerten så interessant. Det og så selvfølgelig nyfortolkningen af 70'er-hittet "Stayin' Alive", som i Diefenbachs hænder fik nyt liv på den fede måde...