Nikolaj Nørlund - nærmest en nødvendighed

  • Arko Højholt
  • 2. april 2004
  • Print

Foto: Thomas Lekfeldt (www.thomaslekfeldt.com)

Kunstner
Nikolaj Nørlund
Spillested

Den alvorlige, men blødsødne gentleman, Nikolaj Nørlund ved tydeligvis, hvad han laver, og hvad han vil på scenen. Og det bliver udtrykt med allerfineste kunstneriske autoritet. Hans nærværende lommepoesi er slående og storladen på en lille måde, markant og kærlig og aldrig belærende. Nørlund dikterer ingenting, men forfiner dagligdagens besynderlige trummerum på en så behagelig måde, at det nærmest føles som en nødvendighed at lytte til.

Der bliver vekslet gavmildt mellem gammelt og nyt. Ind imellem kører det måske en anelse for meget på rutinen, men det spolerer ingenting her. Nørlund og band leverer varen alligevel. Og det er med den rolige, menneskelige og elegante know-how, som kun kan beundres. Specielt i numrene 'Resumé' og 'Drømmen om at køre galt' kommer det til enevældigt udtryk.

Den mest markante forskel på album-Nørlund og scene-Nørlund er, at han live formår at gøre det hele meget større. De diskrete små rum, han bygger op på sine album, får musikalske håndværkere på besøg og bliver på scenen og blandt publikum nærmest til offentlige udstillingsrum, hvor intet mere kan skjules.

"Det' første gang jeg spør' dig, hvad du synes om mit virvar," sang Nikolaj Nørlund på Voxhall i Århus. Jamen, kære Nikolaj ... jeg synes det var fabelagtigt. Og det tror jeg skam aftenens publikum er enige med mig i. Det var sgu hyggeligt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag