VIBRATION 04: Martin Ryum - poet på piano

De to frontfigurer i Speaker Bite Me, Martin Ryum og Signe Høirup
Wille-Jørgensen, udnyttede chancen til at promovere hver sit soloprojekt, inden de samledes sidst på aftenen i deres fælles band. Efter en god halv times Massage af Wille-Jørgensen var nakkemusklerne varmet op til at kunne nikke i takt til musikken fra Martin Ryums soloprojekt.

Til at bestride bas og trommer havde Ryum fået hjælp af Diefenbachs Allan Mattsson og Stefan Gejsing. De fulgte begge Ryums dirigentpind meget præcist, så der herskede ingen tvivl om hvem der bestemte.

Ryums soloalbum 'Uden garanti' er en melankolsk klaverbaseret støjrock. Klaverbaseret rock lyder måske ikke positivt, men det er det skam. Ryum bruger nærmest klaveret som en guitar. Han er ikke nogen formidabel pianist, men det er alligevel et par øvede hænder der slår akkorderne an. Klaveret bestemmer rytmen som bas og trommer følger meget tæt.

Støjrocken kom denne aften mest til udtryk i sangene 'Havet' og 'Solrefleks', hvor Ryum lod klaveret stå og i stedet slog akkorderne an på en støjende guitar. Disse numre lå tæt op af Speaker Bite Me, blandt andet fordi bassen fik lidt friere hænder til at bryde ud fra den faste rytme.

'Rusty' stod der på Ryums kasket, men rusten var han bestemt ikke, og hans gode og karakteristiske stemme gjorde oplevelsen endnu bedre. Med titelnummeret 'Uden garanti' afrundede Martin Ryum et godt reklamefremstød, der med garanti var aftenens højdepunkt.