VIBRATION 04: Campsite – stilsikkert og uoriginalt

Københavnske Campsite lod ikke en snært af tvivl stå tilbage om deres evner, da de spillede på Vibration-festivalens åbning på Rust tirsdag aften. Med den stylede Johannes Nidam Andersen stærkt placeret i front, og resten af bandet anonymt og koncentreret i skyggen fremstod de i så stilren og selvsikker formation, at det næsten havde været en liveoptagelse til MTV værd.

Bandet har kun 2½ år på bagen. En enkelt EP og en række koncerter har dannet baggrund for deres erfaring, og den har de fået ikke så lidt ud af. Med både fængende og følsomme melodier baseret på svævende guitarer, opløftende trommer og Nidam Andersens klare, gennemtrængende vokal, var der flere potente pophits på setlisten og med deres svulstige opbygninger, pompøse passager og storladne lyd i det hele taget, havde de også et godt greb om publikum.

Mens deres fremtræden var helt igennem gennemført og stilsikker, var det til gengæld svært at spore bare en snært af originalitet og personlighed i deres materiale. Sjældent har jeg hørt en lyd, der lægger sig så tæt op ad skiftevis The Cure og Placebo, og mens minderne fik mig til at savne den ægte vare fra den følsomme del af den britiske indiepopscene blev det sværere og sværere at fastholde et engagement i deres foretagende.

Hvis man er til glatpoleret og pænt støjende potentiel radiopop med distinkte melodilinier, kan man roligt regne med at Campsite giver fuld valuta for pengene. Foretrækker man et personligt udtrykt og lidt mere end bare gennemførte gentagelser af gamle gennemprøvede effekter er der rigeligt af mere interessante steder at slå sig ned.