The Rapture - house-rock showcase

Grundlæggende synes jeg ikke, at The Raptures musik er særligt velegnet til at blive spillet live. Deres house-orienterede, historisk respektfulde og opfindsomt sammensatte indierocknumre swinger superfedt og de stærke og finurlige beats smitter hurtigt og effektivt på dansegulvet, men samtidig lægger de lange upersonlige og enslydende passager mere op til at lade både blikket og fødderne glide rundt og deltage i en fælles fest end til at fokusere på fire musikere på scenen.

Når det så er sagt, skal det også siges at de fire charmerende New Yorker-drenge leverede en ganske fin koncert i Lille Vega torsdag aften. Med rimeligt afslappede attituder gjorde de, hvad de kunne for at skabe liv og dynamik på scenen. Således var både bassist og sanger Matt Safer og Gabriel Andruzzi, der gav den på saxofon, koklokke og keys ligeså meget i centrum som bandets forsanger og guitarist Luke Jenner. Det fravær af fokus på personligheden og henvisningen til det almengyldige groove, som ligger i gruppens numre, gjorde sig i høj grad også gældende i deres sceneshow.

Forventningerne til koncerten har været støt stigende siden udgivelsen af deres helt igennem glimrende debutalbum "Echoes" i DK sidst i august, og det var da også hovedsagligt under skivens mest markante numre 'Olio', 'Sister Savior', 'House of Jealous Lovers' og 'Love is All', at publikum var helt på.

Selvom hypen omkring bandet ikke helt synes at holde live og koncerten ikke bød på den musikalske revolution, som der var lagt op til, virkede det dog som om, at de fleste forventninger var indfriet da koncerten sluttede efter en lille time, inkl. to ekstranumre og to ekstra ekstra numre.