ROSKILDE: Love Julie – stormfuld kærlighed

Love Julie formåede at levere en solid indsats med begge ben plantet i musikarven fra 80’erne. Både visuelt og audielt skortede det ikke på referencer til alt fra elektropop til bipbipspil, og det var skægt at se hvordan deres medbragte drumpads blev brugt på en lidt mere utraditionel måde. Det var i høj grad dem der leverede de legende indslag i lydbilledet, og de blev heldigvis doseret fint i forhold til resten af instrumenterne. For det kan hurtigt gå galt med drumpads!

Med den tykkeste jyske accent man formodenlig kan opdrive på den østlige side af storebælt, fik Love Julies lille sangerinde præsenteret de små popperler, her i blandt den glimrende ‘You bear no burden all alone’. Sammen med nummeret ‘Cry’, hen mod slutningen af sættet, udgjorde de højdepunkterne i Love Julies koncert, som virkede dejligt fri for alt for indøvede detaljer.

De formåede også at spille publikum varme, og høstede store bifald efter numrene. Om dette udelukkende skyldtes musikken, eller om det var også var en måde at holde varmen i kroppen på, må stå hen i det uvisse. Selvom de modtog aftenens største bifald, stod de nu ikke for aftenens bedste performance. Dertil savnede de lidt mere variation i lyden.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af