SPOT09: Tiger Tunes - så er festen i gang!

  • Morten H. Pagh
  • 1. juni 2003
  • Print
Kunstner
Tiger Tunes
Spillested

1 - 2 - 3, og så var festen sparket i gang. Som det andet band på SPOT09-festivalens og som åbning af Ridehuset spillede de lokale Tiger Tunes - og det gjorde de på en måde, så man vel nærmest skulle være fysisk hæmmet for ikke at flytte fødderne bare en lille smule.

De blev af konferencieren præsenteret som Iggy Pop og Nina Hagen, der slås mod hinanden inden i en Commodore 64, hvilket vel egentlig er en meget passende karakteristik. Lægger man dertil en lidt Ludo X (Junior Seniors gamle band), lidt Superheroes og en smule af James Kochalkas vanvittige tegneserieunivers oveni, er man meget tæt på.

Fra ende til anden levere Tiger Tunes et overflødighedshorn af elektroniske finurligheder, stop, udbrud i leg og støj og superenergiske trommer - altsammen leveret med en forrygende energi og med forsangeren hoppende rundt på scenen, mens han udspyede sin hurtige strøm af ord.

Efter at være gået fra scenen, blev de kaldt ind igen af konferencieren og måtte et give et ekstranummer. Eller det vil sige de gentog Trainsstations and Habours and Airports (en slet skjult til det gamle band Trains and Boats and Plains?). Men det var jo ikke deres skyld, at de blev hevet ind på scenen igen, udover de på fornemste vis havde leveret varen.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag