Leisure Alaska – eksperimenterende skønhed

  • Henrik Thomasberg
  • 12. april 2003
  • Print
Kunstner
Leisure Alaska
Spillested

Fem mænd I skjorte og slips trådte frem på scenen som bandet Leisure Alaska I Studenterhuset i København. Småformelt så det ud, men musikken var ikke så pæn som den visuelle fremtoning.

Leisure Alaska dyrker indierocken og til dels lo-fi genren. Med gode melodier og skæve breaks eksperimenter de sig frem uden at miste sammenhængen i numrene. Også selv om de larmende og til dels kaotiske mellemspil kunne give et andet indtryk.

Ved koncerten fremstod de larmende sange som de mest fængende, hvorimod det blev lidt søvndyssende med en passage af stille og halvkedelige sange midt i koncerten. I selve musikken dominerer det skramlede guitarudtryk, der indimellem suppleres af forskellige instrumenter som keyboard, harmonika og tamburin. Alle sammen afvekslinger, der virkede godt.

Bandets force på en scene og i lydbilledet generelt er forsangeren, der med sin vokal bærer showet et langt stykke ad vejen. Især når han synger afdæmpet og dybt går stemmen rent ind og minder om Claus Hempler i stille Fielfraz numre. Ved de høje toner er han knap så stærk men får pæn opbakning af korsang fra guitaristen.

Det lykkedes bandet at opretholde publikums interesse, selv om flere mod slutningen trak ned i baren. Derfra kunne de så høre resten af koncerten, der fremstod som et spændende bidrag til den danske up coming scene.


Setliste:
Present yet unseen
In me
Transistors
A Touch of what it takes
I'll lose
Serenade
Anyway
Fight it
Travelling fragments
The need for food


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag