Sune Wagners yndlings-compilations
- Soundvenue
- 20. december 2011, 14:35
-
Interview

Seks album har Sune Rose Wagner og Sharin Foo udgivet som The Raveonettes, og duoen har netop samlet op på deres næsten tiårige fællesridt med 'Rarities/B-sides', der består af 27 tidligere uudgivne numre og single-b-sider. Vi fik Sune til at fortælle om tre af sine egne yndlings-opsamlingsplader.
Læs anmeldelse: The Raveonettes 'Rarities/B-sides'

|
|
The Cramps 'How to Make a Monster'
»Mit favoritband gennem mange år. Det bliver ikke mere cool, og man får lyst til at sidde i skyggen med solbriller på og ikke sige et ord, bare lytte. Et super interessant band med en lang historie bag sig. Musikelskere af en helt anden dimension end man er vant til. Et uforglemmeligt tab af en sand mester, Lux Interior. Du vil altid være savnet!«.
|
Lyt til 'I Was a Teenage Werewolf':

|
|
Nirvana 'Incesticide'
»En afsindig god samling sange fra en af rockens helt store sangskrivere. En samling sange som river huden af én og kommer så dybt ind, at man ikke kan undgå at føle en trang til forandring. En plade som har inspireret så meget i mit liv, at jeg ikke engang ville vide, hvor jeg skulle begynde«.
|
Lyt til 'Sliver':

|
|
Dion and The Belmonts 'Greatest Hits'
»Den originale punk fra The Bronx. Den bedste rocksanger nogensinde og en super sød fyr, som jeg har fået æren af at lære godt at kende. Dion tog mig med til sit gamle hood i The Bronx og viste mig rundt. Det var en lektion i doo-wop, mafiaen, Italiensk mad og ikke mindst en fascinerende person, som kæmpede sig ud af stofferne og bandelivet. Den ene af de eneste to amerikanske sangere på coveret af ‘Sgt. Pepper's’-albummet, hvor den anden er Dylan. Legendarisk«.
|
Lyt til 'I Wonder Why':
Nyheder
Style
Features
Videoer
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop