Breakin' Sound: Waldo & Marsha
Hvem har vi her?
Aarhus-bandet Waldo & Marsha, der med en otte mand høj besætning holder wall-of-sound-begrebet i bogstavelig hævd med hele fire guitarister og to trommeslagere. Navnet stammer fra Lou Reed-novellen 'The Gift', og så er bandet blevet signet af pladeselskabet Speed of Sound, der sender deres debut-ep på gaden den 31. januar. Førstesinglen 'Made You' er allerede ude, og nedenunder kan du se en live-version af nummeret 'Suspense'.
Læs også: Top Track - Waldo & Marsha 'Made You'
Hvordan lyder de så?
Bandets ekspansive, maksimalistiske lyd bor et sted mellem Slowdives dagdrømmende, sfæriske shoegaze og Brian Jonestown Massacres tilbageskuende psychrock. Man skulle tro, at fire guitarister ville mudre frygteligt, men drengene er gode til ydmygt at give hinanden plads, så muren af lyd snarere bliver en fantastisk imødekommende, harmonisk og dunblød støjpude at drømme sig hen i.
Lyt til 'Made You'
Waldo & Marsha 'Suspense'
Nyheder
Features
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser