Årets bedste: Rangleklods' favoritter

Bon Iver 'Beth/Rest'
»Årets modigste sang. Og årets bedste albumlukker. Den måde, Justin Vernon er gået all in på slut-80’er-klangen tilsat autotuner (i øvrigt også bedste brug af autotune nogensinde), fungerer på overraskende vis virkelig, virkelig godt. Melodien er storladen og særegen, guitarerne klamme på den fede måde, og saxofonen har fået et skud delay. Og i øvrigt, what the fuck sker der for det elektriske piano? Lige fra et gammelt Korg-lydmodul eller sådan noget. Det er jo normalt en massiv no go! Men det er der, og det virker. Det er en sang, som har delt vandene, men jeg tilhører de, der synes, det er fantastisk«.

Fleet Foxes 'The Shrine/An Argument'
»Jeg oplevede Fleet Foxes live for første gang i Falkoner Salen i november og havde set usundt meget frem til at høre 'The Shrine/An Argument'. Og det var uden tvivl højdepunktet i en ellers ujævn koncert. Efter Robin Pecknold havde sunget en af historiens bedste melodistrofer – »sunlight over me no matter what I do« – brød publikum ud i spontan jubel. Det har jeg aldrig oplevet før. Det var et gåsehudsfremkaldende øjeblik. Sangen er en art trilogi med tre separate dele, der fletter sig ind i hinanden, og det er i mine øjne årets komposition. Albummet har ikke debutens umiddelbarhed, men til gengæld vokser det eksponentielt ved talrige gennemlytninger. Jeg elsker det band. Punktum«.