Mød ordets mestre

  • Soundvenue
  • 16. december 2011, 15:26
  • Interview
  • Print

Disse interview blev først bragt i Soundvenue #57. Læs Soundvenue-artikler før alle andre og få andre fordele ved at tegne abonnement på Soundvenue.

De skriver nogle af de bedste danske tekster for tiden, men hvor kommer ordene fra? Hvad gør man, hvis de sidder fast? Og hvor vigtig er kaffe og smøger? Mød seks danske tekstforfattere, blandt andre Blæs Bukki og Mikael Simpson.


 

Peter Sommer | Pato | Blæs Bukki | Mikael Simpson | Magnus Knudsen | Khal Allan


Næste side


Foto: Simon Birk

Peter Sommer


Hvorfor har du valgt at skrive på dansk?

»Jeg har i hvert fald en mulighed for at kende den forståelsesmæssige endevæg, på det jeg skriver, når det foregår på dansk. Det er mit tyske slet ikke godt nok til. Ej heller mit engelske. You verstand?«

Hvilken af dine tekster er du mest stolt af?
»'7.777.777' (fra ‘Til rotterne, til kragerne, til hundene’, red.) får hevet mange balloner ned på jorden på én gang og bliver til et forløb med smerte, opbrud, humor og livslyst. Titlen er jeg ikke så stolt af, men selve sangen og arrangementet er jeg svært godt tilfreds med«.

Hvor kom den fra?
»Jeg sad med min gamle hippieven Høns uden for Bang & Jensen på Istedgade. Han var på vej hjem til Jylland efter nogle våde dage på Christiania. Han ringede hjem til sin kone og sagde, at nu fyldte han et rugbrød med folk og kørte mod Jylland, og om hun ville være sød at sætte vand over til en kasse bajere. Det var en sang i mine ører, som slet ikke handlede om Høns«.

Hvad er dine ritualer, når du skriver?
»Ikke mange. Jeg arbejder godt, når jeg er påvirket. Redigerer bedre, når jeg ikke er«.

Hvis du rammer muren, hvor finder du så inspiration?

»Jeg bladrer i gamle notater, læser lidt i nye bøger, gør ingenting, giver op. Så plejer der at dukke et eller andet op«.

Hvor skriver du dine tekster?
»Jeg har egentlig altid haft et kontor i mine hjem, hvor papiret ligesom ligger og venter. Men nu har jeg lejet en lille fabrik, hvor jeg tænker at tage hen hver dag og skrive tekster, holde fester og indspille en masse numre. Jeg overvejer pt. om Studio Communale ville være et passende navn. Gulvtæppet er pænt rødt. Væggene er meget hvide. Of Korsbæk!«


Næste side


Peter Sommer | Pato | Blæs Bukki | Mikael Simpson | Magnus Knudsen | Khal Allan




  
 
Kommentarer
Peter Højbjerg

Ordets mestre. Det lyder meget pompøst og svulstigt og højtideligt. Rimsmed ville passe disse lyrikere bedre. Ellers en rigtig god idé til en artikel,og skægt at få dem til selv at bedømme den musik de laver - det er aldrig let og Khal slipper bedst fra dette ved slet ikke at tage stilling

viktor retoft

Rigtig god artikel det her.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
10 tunge navne Roskilde Festival bør booke Mandag
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II 11/02
Guide: Modeugefester uden gæstelister 28/01
Pato: Mine seks yndlingsalbum på dansk Fredag
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02