Musikvideoen til 'Son of Gun' er blevet set mere end 10 millioner gange på Youtube, og til efteråret tager hun på turné med Katy Perry. Danske Oh Land, der er koncertaktuel i både Aarhus og København næste uge, kan efterhånden kalde sig en popstjerne.
Denne artikel blev først bragt i Soundvenue #48. Læs Soundvenue-artikler før alle andre og få musik og koncertrabatter ved at melde dig ind i Soundvenue Friends.
Nanna 'Oh Land' har travlt. Men sådan spiller klaveret, når man har
skrevet under på en pladekontrakt, de fleste kun kan drømme om at sætte
sit blæk på. Og det internationale debutalbum 'Oh Land' er da også
blevet til på ualmindelig udansk manér i form af
sangskrivningsprocessen, der er noget anderledes end på debuten 'Fauna'
fra 2008.
»Jeg er blevet
mindre berøringsangst«, forklarer hun. »Den måde, jeg skrev sange på
tidligere, var en form for envejskommunikation, fordi jeg aldrig havde
tænkt, at der var nogen andre, der skulle høre det, jeg skrev. Det at
skrive sange var en enormt privat ting for mig, og da jeg var yngre, var
jeg decideret blufærdig over at synge for andre, også mine forældre«,
fortæller Nanna, der i sit arbejde med 'Oh Land'-albummet blev kastet ud
på dybt vand fra dag 1. Uden redningsvest. Pludselig skulle hun til at
skrive sange med andre. Hun skulle være kreativ på kommando.
»Jeg
var i London, og det var ganske kort tid efter, jeg var blevet signet
på Epic. Det var en vild tid i mit liv. Pludselig skulle jeg arbejde tæt
sammen og være kreativ med mennesker, jeg aldrig havde mødt«, fortæller
hun. »Men så mødte jeg Dan Carey (som også har arbejdet med Franz
Ferdinand og The Kills, red.), og det blev første gang i mit liv, at jeg
skrev en sang, imens der var et andet menneske til stede«.
Sangen
fik titlen ‘Lean’ og blev det allerførste nummer, Nanna skrev, der kom
med på det nye album. For nerverne røg hurtigt på hylden, og den
blufærdighed, Nanna tidligere havde følt over at synge for andre,
forsvandt som dug for solen, da hun trådte ind i Careys studie, der var
udstyret med et hav af guitarer på væggene og instrumenter i alverdens
afskygninger.
»Jeg gik
direkte hen til en gammel trommemaskine og begyndte at lege med den. Vi
nåede nærmest kun lige at hilse på hinanden, før han gik i gang med
akkompagnere mig. Jeg tror ærligt talt bare, at det var lettere for os
at kommunikere på den måde. Det kan jo godt være ret blind date-agtigt
at blive sat sammen på den måde«, forklarer Nanna med et skævt smil.
Fem sange om ugen
Men
hun lægger ikke skjul på, at det har været en voldsom overgang at gå
fra hjemmekomponerede sange skrevet i dybeste hemmelighed til de stort
anlagte, resultatfokuserede sangskriversamarbejder, hun arbejder med i
dag.
»Bagefter gik jeg
hjem og følte, at jeg bare skulle græde den ud, fordi det var så
overvældende at skrive noget så hurtigt. Jeg havde aldrig før skrevet en
sang på en dag. Selv om det jo nærmest er blevet rutine nu! På den måde
blev ‘Lean’ den første sang i et nyt kapitel i mit liv«.
Med
en tekst funderet i en gammel myte om en mands møde med en
gude-lignende karakter, der viser sin styrke ved at have båret manden
igennem de hårdeste tidspunkter i hans liv, blev ‘Lean’ en sang om de
mennesker, der hjælper én igennem de hårde tider. For Nanna har det
nemlig været vigtigt at synge om personlige ting uden samtidig at gøre
det hverken selvudleverende eller privat. Alligevel er hun ikke bleg for
at indrømme, at det ind imellem også har været hårdt at arbejde med
sine følelser som et håndværk.
»Mange
gange bliver jeg jo mødt med en benhård professionalisme, der vedrører
ting, som samtidig er vildt personlige. Det tror jeg, har tricket nogle
ting indeni«, fortæller hun. Og det er ikke svært at tro hende, for
Nannas program har været tæt pakket. »Det er jo ikke engang sådan, at
der er en uge imellem. Jeg skrev ‘Lean’ med Dan, og næste dag klokken 10
begyndte jeg at arbejde på 'Break the Chain' sammen med Dave
(McCracken, albummets anden producer, red.). På et tidspunkt skrev jeg
fem sange om ugen! Det var vildt intenst«.
Sige tingene uden omsvøb
'Break
the Chain' blev det andet nummer, der nåede med blandt de 11 sange, der
udgør 'Oh Land'. Og som det var tilfældet med 'Lean', var det en
personlig historie, der satte sangens tilblivelse i omdrejninger.
»Det
var en enormt stor sang at skrive rent følelsesmæssigt. Sådan har jeg
det faktisk med alle sangene på pladen. Efter at have skrevet hver af
dem har jeg åndet lettet op, fordi de hver især har omhandlet ting, jeg
har været igennem i mit liv. 'Break the Chain' handler for eksempel om
dengang, jeg fik at vide af en læge, at jeg aldrig ville komme til at
danse igen«, fortæller hun.
Beatet
blev blandt andet til ved hjælp af nogle løse mønter, Nanna havde i
lommen, men da teksten skulle skrives, blev hun ramt af en blokering.
Sandheden ville ikke ud.
»Så Dave spurgte mig: »Okay! Hvad sagde lægen helt præcist?« Og jeg svarede: »Sorry, but you’re never gonna dance again!« Og
så knipsede han med fingrene og sagde: »Yes! Der var den«. Og selv om
jeg først syntes, det var for enkelt, så måtte jeg give ham ret. Så det
blev omkvædet. For det var jo sagens kerne«.
Sangen
blev et vendepunkt for Nanna, der har lært at sige ting uden omsvøb.
For som hun siger: »Man bliver vanvittig, hvis man forsøger at tilpasse
sig selv hele tiden«. For hende er de dygtige sangskriverpartnere
hjælpemidler, hun får stillet til rådighed. Til gengæld møder hun aldrig
op til en session uden en tekst og en grundtanke om, hvad hun vil. Og
det har hun vist efterhånden en ret klar idé om.