Cut Copy – trope-pop fra et iskoldt varehus

De har været inspireret af Amazonas, jammet sig frem og spillet på en træstige. Australske Cut Copy har sluppet electropoppen fri.

Denne artikel blev først bragt i Soundvenue #48. Læs Soundvenue-artikler før alle andre og få musik og koncertrabatter ved at melde dig ind i Soundvenue Friends.


Når man hører Cut Copys varme, dansable trope-pop på australiernes tredje album 'Zonoscope', er det nærmest umuligt at forestille sig, at det er blevet til i et iskoldt varehus i et industrielt område i Melbourne helt isoleret fra omverdenen.

»Vi var fuldstændigt spærret inde. Vi havde ikke internet. Det var midt om vinteren, der var ingen varme, og det kunne godt gøre os sindssyge nogle gange. Jeg fik influenza, fordi varehuset var så koldt og stort. Det var faktisk umuligt ikke at hade det sted på grund af størrelsen«, fortæller guitarist Tim Hoey, der kalder opholdet i varehuset mindst et par jordomrejser fra at komme i nærheden af en suite på Hotel Hilton. Alligevel var det ikke dårligt det hele: »Det vigtigste var, at vi ikke blev forstyrret af noget udefra. Alt, der var at finde i varehuset, var ting, vi havde bragt ind. Varehuset var næsten tomt, så vi byggede selv et studie med gamle madrasser. Det handlede om at skabe et rum eller en verden, som vi kunne fortabe os selv i. Og det lykkedes. Vi følte ikke presset af at være i et studie og bruge penge, mens vi konstant kiggede på klokken. Vi kunne bruge så meget tid, vi ville«.

Men måske var den ubegrænsede tid ikke det bedste for produktiviteten. Tim Hoey er i hvert fald den første til at indrømme, at bandmedlemmerne ikke arbejdede lige effektivt alle seks måneder.
»Om morgenen plejede vi at besøge vores favoritcafé Proud Mary, som laver fantastisk kaffe. Vi har højst sandsynligt brugt mere tid på at drikke kaffe, end vi gjorde på at indspille. Efter kaffen kørte vi til studiet og drak te og røg smøger den første times tid, hvorefter vi så småt begyndte at arbejde«.

Arbejdsmæssigt havde miljøet i varehuset en god indflydelse på musikproduktionen. Musik er et produkt af dets omgivelser, mener Hoey, men selvfølgelig er det nye album ikke kommet til at lyde som et koldt, forladt varehus i det nordlige Melbourne. Tværtimod, faktisk. Singlen 'Take Me Over' er i hvert fald et glimrende eksempel på australiernes veloplagte trope-pop, der varmt og indbydende lokker dig på dansegulvet. Og varehuset var heller ikke ren uhygge og kulde.

»Under varehuset var der en fabrik, hvor folk arbejdede. Jeg aner ikke, hvad de lavede, men i alle frokostpauser stoppede de arbejdet og begyndte at synge karaoke. De sang de mest obskure japanske popsange. Vi sænkede faktisk en mikrofon ned og optog noget af det«, griner Tim Hoey. På trods af at japanske karaoke-samples ikke optræder på det nye album, bliver der dog eksperimenteret en hel del på 'Zonoscope'.


   
Soundtrack til jungledrama
Cut Copys to første album 'Bright Like Neon Love' og 'In Ghost Colours' har udløst musikorgasmer hos et næsten samstemmende anmelderkorps verden over. Den kantede, sommerglade electropop har høstet sammenligninger med Depeche Mode og Dan Whitfords vokal er blevet sammenlignet med intet mindre end Bernard Sumners fra New Order. Hovedinspirationskilden til det nye album er, ifølge Tim Hoey, filmen 'Fitzcarraldo' af Werner Herzog, som finder sted i Amazonas jungle. I filmen følger man den stålsatte idealist Fitzcarraldo i hans bestræbelser på at bygge en opera midt i junglen. Forsanger Dan Whitford og Hoey blev bjergtagede af filmen og i særdeleshed af en bestemt scene, hvor Fitzcarraldo med hjælp fra lokale indianere skal trække et dampskib over et bjerg. Det første Cut Copy-drengene gjorde, da indspilningerne startede, var derfor at skaffe en projektor til varehuset. Filmen blev projekteret op på væggen, hvorefter de begyndte at indspille et nyt soundtrack til jungledramaet.

»Amazonas, hvor filmen foregår, passede perfekt til den idé, vi havde med albummet. Vi ville fange 'jungle-rytmen', og det gjorde vi ved at bruge en hel del percussion-instrumenter«, fortæller en ivrig Tim Hoey – faktisk så ivrig at man til tider skulle tro, at Cut Copy har fået junglefeber.
»Det mærkeligste percussion-instrument vi brugte, var nok en træstige. Vi hookede den op med en kontakt-mikrofon og hamrede løs på den med jernstænger«, afslører Tim Hoey og forsikrer mig om, at træstige-samplet kom med på albummet. Faktisk på nummeret 'Sun God'.



Cut Copy jammer   
Varehuset gjorde det også muligt for bandet at arbejde på nye måder. Tidligere har Cut Copy været kendt som et soveværelsesband, hvor skelettet til sangene blev skrevet i enten Whitford eller Tim Hoeys respektive hjem. At være tvunget sammen i varehuset fem-syv dage om ugen og rekrutteringen af endnu et bandmedlem, bassist Ben Browning, gjorde det muligt at eksperimentere med nye arbejdsmetoder.

»Én ting, vi prøvede på dette album, var at jamme. Jeg har aldrig set Cut Copy som et jam-band. Vi er ikke særligt gode på instrumenter. Da vi startede med at lave musik, kunne ingen af os spille noget. Vi er alle selvlærte. Jeg mener, der er ikke nogle af os, der kan spille guitar som Santana. Maskiner kunne derfor ofte skjule vores fejl«, griner Hoey med henvisning til bandets electro-prægede førsteudgivelse 'Bright Like Neon Love', der havde åbenlyse referencer til fransk house. Han fortsætter: »Men ja, vi er jo fire i bandet nu, så der er mange af sangene, som fanger den klassiske bandlyd. Men der er stadig en hel del house. Vi prøvede at genopfinde vores tilgang til at lave musik. Men der er stadig det der gennemgående popelement på den nye plade, som folk vil kunne genkende, på trods af at vi går i en ny retning«.

Tidligere i år slap Cut Copy det meget 70'er-rockede nummer 'Where I'm Going', så noget kunne tyde på, at han har ret. Den version af nummeret, der ramte internettet, er dog ikke den samme version, som den der optræder på det nye album.
»Ja, vi lavede en anden version af nummeret, da vi mixede pladen med Ben. Den nye version er tættere på den oprindelige idé, vi havde med nummeret. Vokalen er mere råbende, og han hjalp os også med at tilføje mere percussion«, forklarer Hoey om samarbejdet med produceren Ben Allen, som tidligere har leveret sin assistance til Animal Collective, Gnarls Barkley og Deerhunter.

»Take my hand if you know where I'm going«, synger Dan Whitford på nummeret, og vi ved skam godt, hvor han er på vej hen. Cut Copy er nemlig flyttet ud af varehuset og startet deres turné rundt i verden. Så må vi håbe, at de har fået varmen, når de den 10. marts ruller forbi København og Vega.