Reportage: Club Transmediale

Lasse Posborg Michelsen
5. februar 2011, 17:00
Reportage

Berlins største elektroniske festival bød på store koncertoplevelser i selskab med blandt andre Gold Panda og The Field. Læs anmeldelser her.

Lørdag 5. februar | Fredag 4. februar | Torsdag 3. februar

Næste side

CTM er ikke kun en festival for koncerter, men også for lydinstallationer, performances og forskellige talks og workshops. Det handler om at komme rundt om mange forskellige tilgange til det elektroniske univers og reflektere over dets muligheder. Lørdag eftermiddag kunne man for eksempel høre den hollandske lys- og lydkunstner Edwin van der Heide gå til grænsen af det lydeligt udholdelige med frekvenser, der var klar til at overtage lytterens tankestrøm. Her sad publikum bogstavelig talt på bassen, mens et surround sound-anlæg lod diskanterne dreje sig om ørerne på én. Det kan godt betale sig for en stund at høre elektroniske kompositioner udenfor en klubkontekst.

Black Fog

Selv om man ikke ligefrem sad på bassen til Black Fogs koncert lørdag aften, havde den samme gennemtrængende resonanskraft som hos Heide. Salens gamle træ knirkede med, når bassen tog rummet i besiddelse. Black Fog er et andet projekt fra Axel Willner og hans folk fra The Field, men i en helt anden boldgade. I modsætning til The Field dagen inden lagde Black Fog ikke op til dans. Det rytmiske udgangspunk var typisk en pulserende synth, men ofte uden underliggende tromme. Bassen blev brugt på flere måder, både som blæsende dybe toner, men også til akkordlignende klange og til hvinende hyl, når den bragtes tæt på egen højtaler. Fornemmelsen af, at bassen brugte rummets lyde, vendte tilbage senere, da musikerne dæmpede lyden, og publikums tale pludselig trådte frem, inden en klokke meldte sig, for ligesom at pådrage sig folks opmærksomhed. En intens rumlig oplevelse.

Zombie Zombie

Man kan godt sige, at der lød andre toner, da Zombie Zombie overtog scenen. Den franske duo består af en elektronisk musiker og en trommeslager. Igen en opsætning der gør opmærksom på, at laptop-musikeren i dag ofte er udskiftet med mere ’live’-sammensætninger (’live’ er dette års tema på CTM). Zombie Zombie vækkede en del glæde blandt publikum med deres henrykte energi men imponerede ikke musikalsk. Evnen til at forene trommerne med den elektroniske del haltede. Hvor The Field dagen forinden havde vist, hvor forrygende det kan gøres, så man glemmer, hvad der er elektronik, og hvad der er instrument, lød Zombie Zombie lidt for meget som en rocktrommeslager og en synth-fyr, der prøvede sig frem. Ganske charmerende men lidet interessant.

K-X-P

Aftenens afslutning var en sand perlerække af overraskelser. K-X-P ligner et ægte finsk heavy-band: Halsbånd, kutter og sorte negle. Men selv om deres musikken bestemt har heavy-referencer, har den i lige så høj grad Robyn-værdige synths og technoide beatpassager bygget op med instrumentale trommer og bas. En svært forståelig stilsammensætning ved første lyt, men K-X-P var hurtige til at overbevise om kombinationens naturlighed og relevans. Det hele var som en herlig illusion, hvor man bliver ved med at tro, man hører én ting, for midt i det hele at opdage, man hører noget andet. Festivalens måske bedste eksempel på hvor naturligt og morsomt genrerne kan blandes.

Næste side

Lørdag 5. februar | Fredag 4. februar | Torsdag 3. februar

Eksterne links

www.clubtransmediale.de

Hold øje med Club Transmediale Mere om Club Transmediale

Hold øje med Pariah Mere om Pariah

Hold øje med Gold Panda Mere om Gold Panda

Hold øje med The Field Mere om The Field

Hold øje med Raime

Hold øje med Dorian Concept Mere om Dorian Concept

Kommentarer

Eva Laksø (42)
06.02.11
12:57

Hvor hører du house og disco-referencer hos The Field? Udover i hans sampling af Lionel Richie på "A Paw In My Face?"

I mine ører er The Field en af de i øjeblikket ganske få technoproducere, der finder inspiration i ambient og electronica (altså genren...)

Jens Grelck (459)
06.02.11
20:43

Man kan ikke bedømme, om The Field finder inspiration i enten det ene eller det andet. Det er vel overladt til kunstneren selv at skulle bedømme. Men ja, du har ret i, at der ikke er meget disko over The Field!

Eva Laksø (42)
06.02.11
21:59

afgjort, men det er jo kun relevant i en anmeldelse, hvis man kan høre det i musikken. Det kan jeg ikke selv, men det kunne da være, liveoplevelsen havde fremhævet noget andet, som anmelderen kunne uddybe.

Eva Laksø (42)
06.02.11
22:56

Men lige noget helt andet - det er super fedt, at Soundvenue tager den elektroniske musik seriøst og sender anmeldere ud til arrangementer som dette.

Lasse Posborg Michelsen (11)
08.02.11
13:32

Hej Eva og Jens, tak for jeres kommentarer. Fedt at høre folk er interesseret i en sådan reportage. Eva, tak for din kommentar til The Field anmeldelsen. Jeg skal prøve kort at uddybe. Til koncerten havde Willner en bassist og en trommeslager med. Mens synthdelen stilistisk især lagde sig inden for det, jeg ville kalde electronica (som du også nævner), så lagde bassen og trommerne sig indenfor techno og house. Men stilen i bassen (den var mere levende, til tider næsten funky) og den måde trommerne lagde four-on-the-floor beatet (bl.a. allerede af den grund, at det ikke var en trommemaskine) gjorde, at det i faser på en ret elegant facon gik over i discorelaterede lydbilleder. Jeg tænkte ikke over nogen indflydelse fra ambient - det er en interessant tanke, men jeg tror ikke det var særligt fremtrædende til koncerten (som nu dog allerede ligger en del dage tilbage).

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.