Årets 25 bedste udenlandske album

  • Soundvenue
  • 27. december 2010, 09:16
  • Feature
  • Print

2010 har budt på en bunke stærke internationale udgivelser. Her få du vores bud på årets 25 bedste udenlandske album.

I morgen: Anmeldernes 2010-favoritter
I går: Årets 25 bedste danske album


 

Nr. 25-21 | Nr. 20-16 | Nr. 15-11 | Nr. 10-6 | Nr. 5-1


Næste side




25. How To Dress Well 'Love Remians'
R'n'b er ikke en genre, der får mange minutter på anlægget, men med folk som James Blake og netop How To Dress Wells moderne take på genren, spidsede vi ører. Flødebolle-følsomheden bliver nemlig pakket godt og grundigt ind i lo-fi-produktioner, der sætter tempoet helt ned til en svært dragende sneglefart.

Lyt til 'Ready For the World':






24. Warpaint 'The Fool'
Ud af en imponerede række af genreeksperimenterende bands fra Los Angeles lyste Warpaint klarest i år med debutalbummet, der blandede drømmende vokalharmonier med eksperimenterende rockinstrumentering. Uden at være sigende for albummets mange kvaliteter var singlen ‘Undertow’ blandt årets bedste med dens The xx-enkelthed.

Lyt til 'Bees':






23. The Walkmen 'Lisbon'
Newyorker-gruppens album kom som en stiv whisky til en tør hals. Og selv om 'Lisbon' lige knap nåede højderne fra 2008’s mesterlige 'You & Me', så understregede de nye numre The Walkmens uforlignelige evne til at fremtrylle tidløse rockhymner med melankolsk grundtone og melodisk punch.

Lyt til 'Stranded':






22. Twin Shadow 'Forget'
Det er ikke nogen hemmelighed, at når popmelodier blandes med melankoli, opstår der ofte en dragende modsætning. Det er den åre, George Lewis Jr. tapper fra på debutalbummets new wave-flirtende synthpop. Naive trommespor og drømmende synth møder dyb, eftertænksom vokal. Enkelt. Godt.

Lyt til 'Slow':






21. Robyn 'Body Talk Pt. 1'
Den svenske popdronning har pumpet en potent overdosis af sin electropop direkte i årene på os i år. Og første fix var absolut bedst. Her legede Robyn for alvor med formaterne til sin moderne robotpop. Og 'Dancing on My Own' er ganske enkelt et brag af et hit. En velkommen tvilling til 'With Every Heartbeat'.

Lyt til 'Don't Fucking Tell Me What to Do':


Næste side


Nr. 25-21 | Nr. 20-16 | Nr. 15-11 | Nr. 10-6 | Nr. 5-1




  
 
Kommentarer
Andreas Elbke Mortensen

Robyn skal væk fra den liste!!

Oliver Mouritzen

"High Violet" og "The Suburbs" burde have været i top 3..

Anders Baad Mai

Enig med Andreas. Hun kunne evt. skiftes ud med Wild Nothing.
Er dog helt enig i top 3'en

Andreas Elbke Mortensen

Ja, ind med Wild Nothing!

Annah Ritah S.

Jeg enig.. Body talk part 1 / 2 har ikke fanget mig -.- det er lidt for tyndt

Thomas Bækgaard

Jeg syntes nu at Robyn ligger fint på listen... Men at Gil Scott-Heron ikke er med må være en forglemmelse.

Christian Bentsen

Kunne der ikke have været fundet en plads til The XX?

Andreas Elbke Mortensen

Nej, deres album udkom i 2009.

Bo Dixen Pedersen

Hvad med Flying Lotus Cosmogramma?

Hans Lyngvig

Synes måske at det er noget at et sats at The Suburbs og High Violet ikke ligger højere....Beach House leverede et godt album, men syntes der var væsentligt forskel hvis man sammenligner med de to andre. Specielt Arcade Fire, hvis album aldrig rigtig bliver kedeligt, men for hver gennemlytning folder sig mere og mere ud, det er så bare min holdning. Men tror der er 1 eller 2 som vil give mig ret.

Peter Storgaard

Jeg savner Wild Nothing, ellers er jeg ganske enig i det meste.

Jesper Hinze

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Beach House altid ligger så højt.
National skal i top 3!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag