Opsamling 2010: Chimes & Bells
- Soundvenue
- 23. december 2010, 09:20
-
Interview

Cæcilie Trier og hendes kumpaner i Chimes & Bells albumdebuterede i år med mørkerockende maner. Læs hendes 2010-favoritter her.
I morgen: The Kissaway Trails' 2010-favoritter
I går: 4 Guys From the Futures 2010-favoritter
Læs alle artikler HER.

|
|
Avi Buffalo 'Avi Buffalo'
»Masser af hurtige jublende guitarer og de lyseste vokaler. Det lyder på en måde ret gammelt, som sange der kunne være indspillet for meget lang tid siden, og samtidigt er man slet ikke i tvivl om, at det er helt nyt. Meget west coast-agtigt, der er noget psykedelisk Neil Young over det og nogle glade hippie-orgler. Så dem på SXSW i marts i silende regn, uhyggelig dårlig lyd, og der stod de i regnfrakker og skrålede og lirede løs, helt vildt glade spradebasser. I deres tilfælde er det på en eller anden måde helt vildt charmerende, at de er så poetiske, optimistiske og himmelstræbende, samtidigt med at være nogle bøvede teenagere der høvler rundt og er helt overstadige på scenen. Jeg kan slet ikke stå for pladen«.
|
Lyt til 'What's in It For? :

|
|
Frisk Frugt 'Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite'
»Jeg vil ikke rode mig ud i en større beskrivelse, titlen siger ret meget i sig selv, og det er en meget omfattende plade at skulle indramme. Jeg synes, den er en helt enestående. Den er opløftende, berigende, overraskende og helt vildt overdådig i sine arrangementer og ideer i øst og vest«.
|
Download 'Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor part 1 & 2' HER.

|
|
Lower Dens 'Twin-Hand Movement'
»Virkelig smuk vokal, med nogle dejligt aparte let uforudsigelige melodiforløb og diskrete forsiringer sunget helt vildt afslappet. Alle mulige smukke repetitive guitarfigurer med flotte lyde og lidt gumpet bas og beatmiljø, jeg elsker det«.
|
Lyt til 'Rosie':
Musikårets vigtigste begivenhed?
»Jeg får min egen cello tilbage fra reparation inden jul. Den har af uransagelige årsager været tre år om at blive fikset, og undervejs har jeg fået skadet flere lånte celloer i fly, ved slid og nogle meget klodsede bevægelser. Det er jo hæsligt at komme til at ødelægge sådan et tudsegammelt instrument, det ser simpelthen så sørgeligt ud, og så kommer man til at tænke på alle dem, som har passet helt vildt godt på den i 150 år, og så er man kraftidioten, som sætter punktum for det hele«.

Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop