Slacker-stilen har ejet 2010

  • Lene Hald, Anne Sofie Hvenegaard & Sarah Schannong
  • 22. november 2010, 12:38
  • Interview
  • Print

I år har Wavves og Best Coast ageret frontfigurer for en bølge af slackere, der dyrker lo-fi popmusik og en tøjstil, der blander genbrug og couture. Mød dem her.

Denne artikel blev først bragt i Soundvenue #43. Læs Soundvenue-artikler før alle andre og få musik og koncertrabatter ved at melde dig ind i Soundvenue Friends.


 

Intro | Interview med Wavves | Interview med Best Coast


Næste side



Flyt grungens do-it-yourself fra overskyede Seattle til solrige Californien. Tilfør en sjat doo-wop og pot-tågede Ray-Bans til stilsuppen. Så har du slacker-stilen i SoCal – den lokale forkortelse for Southern California.

Los Angeles er nemlig ikke kun silikonebryster, blondiner, overfladisk chitchat og muskuløse jocks. På Californiens sunny beaches, båret frem af østkystens milde brise, florerer den tilbagelænede slacker-stil. Et stiludtryk, som tilhører en gruppe arbejdssky kids, der hylder anti-materialistisk counter culture og laidback cool. Et semisjusket look, der personificeres af Californien-baserede og vestkyst-dedikerede bands som Wavves, Girls og Best Coast. Bands der bevidst har valgt New Yorks buzz fra til fordel for den afslappede vibe ude ved Stillehavet.



SoCal-slacker-stilen er det ukurante miks af Converse og couture. Det er American Apparels amatørporno-æstetik i kombination med genbrug og grunge. En heftig cocktail der bringer umiddelbart kedelige bomulds basics – ydmyge t-shirts, jogging bukser, oversize cardigans og sweats – til ære og værdighed og får stilen til at fremstå nyopfunden og pirrende.

Det er en ny generations fortolkning af grungy nihilisme og Beach Boys-vibrationer. En opskrift der med sit tilbagelænede miks af antikonformitet, oprør og doven sexappeal rammer dybt ind i hjertekulen på alle, der føler sig malplaceret i mainstream. Og samtidig et look, der emmer af pot splifs, sexede shirts, sol, strand, sand og sommer.


Næste side


Intro | Interview med Wavves | Interview med Best Coast




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag