Lørdag den 16. oktober giver José González' sideprojekt Junip på Lille Vega en af sine sjældne koncerter til Soundvenue Sessions. Læs her interview med gruppen om deres debutalbum, der har været 12 år undervejs.
Fortællingen om svenske Junip er ikke den klassiske rock'n'roll-beretning om tre mennesker, der laver et band, får succes, bliver uvenner og går hver til sit, hvorefter sangeren går solo. Snarere tværtimod. For forsangeren i Junip bærer navnet José González og har for længst markeret sig som storsælgende singer/songwriter med sine intenst tyste akustiske sange. Men faktisk blev Junip, der også tæller trommeslageren Elias Araya og Tobias Winterkorn på tangenter, dannet lang tid før den svenske sanger blev verdenskendt på grund af et fantastisk cover og 250.000 hoppebolde på en stejl gade i San Francisco. Fortællingen om Junip er nemlig historien om et debutalbum, der har været ikke mindre end 12 år undervejs.
»Vi fandt sammen i 1998, tror jeg. Elias og jeg havde spillet hardcore sammen i forskellige grupper, hvor jeg spillede bas, og han spillede trommer. Tobias sang også i et hardcoreband, og da han flyttede til Göteborg, spurgte vi om han ville være med. Jeg havde lavet nogle sange på akustisk guitar, som Elias foreslog, vi kunne prøve som band«, begynder José udredningen.
Omkring årtusindskiftet udgav Junip en 7"-single, og bandet indspillede 12 numre, som det var planen skulle blive til et album. Det kunne de dog ikke få et pladeselskab med på, og her efter gik de tre i forskellige retninger. Elias begyndte at studere filosofi på universitetet i Gøteborg, Tobias tog på kunstskole i Norge og Finland, mens José prøvede at spille sine sange alene med sin guitar, hvilket der kom soloalbummet 'Veneer' ud af. I 2005 fandt de tre venner så sammen igen, og denne gang udmøntede det sig i ep'en 'Black Refuge', der også var tænkt som en forløber til et album. Imidlertid var 'Veneer' begyndt at sælge rigtig godt, og José havde pludseligt kalenderen fuld af solokoncerter i USA og Europa.
Nu skulle det være
På baggrund af de to mislykkede forsøg på indspille et debutalbum, var det så meget desto vigtigere, at det rent faktisk blev til noget, da trioen sidste år fandt sammen igen. »Denne gang besluttede vi at gøre det ordentligt og give det så meget tid, som det krævede«, fortæller José, der har svært ved at se Junip som et veteranband: »Vi har vel kun spillet 30 koncerter på ti år, så det er lidt underligt at sige, at vi er et 12 år gammelt band«, griner han.
For José var det et kærkomment kursskifte igen at lave musik sammen med andre, og han husker begyndelsen på indspilningerne som utrolig hjemlige og afslappede. »Jeg kunne rigtig godt lide, da vi gik i gang med at indspille. Jeg havde været på turné virkelig længe, så det var fedt, da vi mødtes i øvelokalet. Vi begyndte med at købe en masse udstyr, så vi kunne indspille i øvelokalet, og gik ellers bare rundt og hørte musik og rodede med kabler«.
José Gonzalez' stærkeste brands – det afmålte fingerspil på akustisk guitar og den karakteristiske rolige vokal – har han taget med sig i Junip. Men fordi alle gruppens sange bliver til i fællesskab, mener han, det er vigtigt at slå fast, at Junip ikke er ækvivalent med José González.
»Vi skriver alt musikken sammen, og vi føler, at lyden er så anderledes, at vi ikke vil narre folk til at forveksle Junip med min egen musik«, forklarer han. Og måske for at understrege forskellen, er der heller ingen covernumre, der har fundet vej til albummet.
»Vi syntes, vi havde så mange af vores egne sange, og vi havde ikke lyst til at gå den vej, fordi der har været så meget opmærksomhed omkring de covers, jeg har lavet solo. Vi indspillede et cover af Bruce Springsteens 'The Ghost of Tom Joad' på 'Black Refuge', men siden har vi ikke spillet nogen covers«, forklarer José.
Ikke José med backing band
Ifølge José er Junip inspireret af bands fra 60'erne og 70'erne, og det fremgår tydeligt af den varme lyd, der præger numrene på debuten. Sammen med den lokale lydtekniker Don Ahlsterberg er optagelserne blevet ført fra computer til analoge bånd, for på den måde at ramme lyden bedre. Numrene er skabt gennem lange jamsessions, hvor bandet har valgt de bedste dele ud, og lagt nye lag ovenpå.
Resultatet er en lyd, som balancerer mellem Josés skrøbelige sang og guitarspil på den ene side, og de mange synthlyde på den anden, der nogle steder lyder lige så organiske som et akustisk instrument, og andre steder tilføjer musikken et elektronisk aspekt. Samlet set er produktet en skæv slægtning til engelske Zero 7, som José González da også tidligere har arbejdet sammen med. Han mener i øvrigt selv, at Junips lyd er langt fra lyden på hans egne plader, ikke bare på grund af den større instrumentering, men også fordi lyden er mere nuanceret og har langt mere fokus på beats. Det høres eksempelvis på et nummer som 'Howl', der rocker blueset som Iron & Wine og desuden er et af Josés yndlingsnumre fra pladen, fordi det »er så anderledes fra alt andet, jeg har lavet«.
Det er ikke helt uden komplikationer at være i et band, hvor et medlem er kendt som solokunstner, og Junip har flere gange haft den tvivlsomme ære at blive præsenteret som Josés backing band. »Det er faktisk sket et par gange, så der ligger en opgave for agenter og promotere i at få os præsenteret som et band. Vi har både prøvet at spille shows, hvor vi kun stod annonceret som Junip, hvor der så ikke kom nogen folk, og så har vi stået som 'José González with band', hvor publikum råbte efter 'Heartbeats'«, siger José.
Med udgivelsen af 'Fields', som det nye album hedder, vil publikum dog snart kunne råbe efter rigtige Junip-numre som 'Don't Let It Pass' og 'In Every Direction'. Og det får de rig lejlighed til på den kommende turne, hvor trioen – der til lejligheden er udvidet til en kvintet – hen over efteråret skal spille over 50 koncerter i hele Europa og USA. Ikke værst af et 12 år gammelt band med et enkelt album på samvittigheden.
Junip spiller til Soundvenue Session den 16. oktober. Medlemmer af Soundvenue Friends kan få 50 kr. rabat på billetprisen via 'Min side'. Tilmeld dig Soudnvenue Friends HER.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #44.