- Soundvenue
- 4. oktober 2010, 14:33
-
Feature
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi elsker Murders 2006-album 'Stockholm Syndrome'. Og hvis du har det ligesom os, har du forhåbentlig sat et kryds i kalenderen ud for den 11. oktober, hvor opfølgeren 'Gospel of Man' omsider er i handlen. Så længe behøver du dog lykkeligvis ikke vente for at komme til at høre de 11 nye numre, for som optakt til releasen kan du hele ugen lytte til det nye album her på siderne, ligesom du kan læse makkerparret Jacob Bellens og Anders Mathiasens gennemgang af hele herligheden.
Lyt til 'Gospel of Man' her.
01. Providence
»Tekstmæssigt er det en leg med visse paradokser i den kristne religion; en art irettesættelse af et forsyn der ter sig underligt. Har fra begyndelsen været tænkt som åbningsnummer, hvad arrangementet også er lagt an på. Oprindeligt indspillede vi en version i Feedback-studiet i Aarhus på førstedagen af vores session der ovre i starten af 2009 men endte dog med at genindspille hele nummeret fra bunden i København på klassisk konservatorium; første version var en anelse for hurtig«.
02. Drawn in the Dirt
»Blev skrevet, indspillet og arrangeret som noget af det sidste i processen, da vi følte, vi manglede nogle uptempo-ting med en lidt mere umiddelbar vibe end resten af pladen. Det drejer sig i al sin enkelhed om en simpel form for countryvise med et let og ubekymret drive rent rytmisk. Tekstmæssigt er vi ude i en art landskabsmaleri med forestillingen om det simple liv som omdrejningspunkt for en person, der kigger tilbage på sit liv, hvem vides ikke«.
03. Milk and Honey
»Rytme såvel som feeling i dette nummer peger i retning af vores bud på en opdateret Motown-sang med en masse afvigelser, tekstmæssigt såvel som musikalsk. Der er sorg, forundring og let vanvid men også meget humor i både lyrik og musik. Kombinationen ender efter vores mening et sted, hvor der er plads til at reflektere over mennesker, man elsker, men også folk man ikke har mødt endnu. Sangen er skrevet per mail engang i slutningen 2008 ved hjælp af vedhæftede lydfiler, dertilhørende Word-dokumenter og lidt tålmodighed. Alt i alt et track vi er meget stolte af begge to«.
04. Picker of Cotton
»En meget ensom sang båret af klaver, bas og strygere. Arrangementet har en snert 'Eleanor Rigby' over sig, og sangen er på mange måder meget gammeldags i al sin enkelhed. Alt undtagen strygere og et diskret bækken i omkvædene er fra førnævnte session i Feedback, hvor grundsporene til cirka halvdelen af albummet blev lavet på en effektiv uge. Klaver, bas, klokker samt percussiv og strøgen guitar er optaget samtidig og strygerne indspillet omtrent et år senere i studie 2 i det gamle Radiohus«.
05. Aqueduct
»Er skrevet omtrent samtidigt med 'Drawn in the Dirt' og er på mange måder ligeledes en meget simpel og ligetil sang. Det tætteste, vi kommer på et popnummer i denne omgang, komplet med bongotrommer, tværfløjte og en anelse rytmeboks. Grundspor og vokal er indspillet hjemme og der efter taget under kærlig behandling af Petter Samuelsson, som har produceret pladen i sin helhed. Det startede med at være en form for joker i puljen af sange, og i lang tid var vi enige om ikke at bruge nummeret, men det endte med at være et frisk pust i albumsammenhæng«.
06. Excelsior
»Her har vi at gøre med en form for søgen tilbage til 20'erne og 30'ernes kabaretviser med en anelse syre i mixet, kompositorisk såvel som lyrisk. Vores bassist Jonas Westergaard, som også har arrangeret strygerne på pladen, havde 40 i feber, da dette track blev indspillet, men har her ikke desto mindre en diabolsk energi på både strøget og spillet kontrabas. Sangen er oprindeligt skrevet på klaver og var i forvejen et ret excentrisk nummer, der dog siden blev sat en del op i tempo, da den blev overført til spansk guitar. Tempoet er præcist så hurtigt, som det overhovedet kunne lade sig gøre for os uden at miste vores fornuft i forsøget«.
07. Ember Song
»Blev skrevet kort tid efter udgivelsen af 'Stockholm Syndrome' og var derfor et fast nummer i sættet på mange efterfølgende turneer. Sangen i sig selv handler om mange forskellige ting, men et omdrejningspunkt er det faktum, at det er menneskeligt at fejle og kun af det gode i øvrigt. Om at man skal kigge på sit liv og sin omverden så tit som muligt med så friske øjne, som det lader sig gøre. Indspilningen er lavet af flere omgange på flere forskellige locationer med ret lange mellemrum og viste sig derfor at være en anelse mere kompleks størrelse end først antaget, da vi skulle mikse tracket. Det endte dog lykkeligt, og mellotron, strygere, elektrisk samt akustisk guitar, bas, trommer, klaver plus det løse udgør nu en konklusion på en for os gammel kending, der langt om længe fandt sin form«.
08. Subrosa
»Albummets utvivlsomt simpleste sang, rent optagemæssigt. Vokal, kontrabas og guitar er indspillet i et take med to mikrofoner en formiddag engang i foråret 2010. Et par dage efter blev der lagt et enkelt vokaldub samt en lys arpeggio-guitar i omkvædet, og så var det færdigt til miks. Titlen er taget efter navnet på en klub i Tyskland, hvori sangen blev til under en tour i 2008, og hvis man lytter nok efter, kan man høre mekaniske fugle kvidre i baggrunden. Hvis man derimod lytter efter teksten, er der tale om det at være menneske på de vilkår, der nu engang er opstillet for de fleste af os. Derudover er der også en mand, der har et hus i et træ, hvor fra han iagttager årstiderne skifte. Smukt, ikke?«
09. No Room For Mistakes
»Pladens julesang, skillingevise, måneballade og udstyrsstykke på en og samme tid. Starter med et højstemt herrekor, der synger om at sende signaler til andre planeter, det at være troende, kvalitetselskov og en masse andet gøgl, inden nummeret bliver ledt på rette vej af en meget bestemt elbas af ældre dato, en spansk guitar og et sparsomt trommesæt. Der er en hær af instrumenter og spor i spil på dette nummer; strygere, glockenspiel, Moog og klaver udgør det drømmende element oven på en ellers meget traditionel bund. Der forekommer i både musik og lyrik en form for treenighed i kombinationen tid / rum / sted. Hør det sammen med din bedste ven og se der efter Stanley Kubricks 'Rumrejsen 2001' med lyden skruet helt i bund«.
10. Supervalu
»Er en hymne, en salme og en sang du skal synge med på, hvis du mere end en gang har haft religiøse undertoner i din daglige tankestrøm. Ingen af os sværger til nogen bestemt gud, men emnet vedbliver at være interessant at studere udefra, som inspiration og kilde til forundring. Trombone og tværfløjte, klaver og guitar, bas på to og fire; lyden af en sang du kender i forvejen men aldrig har hørt før. Da omkvædene skulle instrumenteres, arbejdede vi ud fra et billede i hovedet af et langsomt, men ikke ulykkeligt begravelsesoptog, komplet med voodoo og spåkoner, lys og lygter. Begejstringen vil ingen ende tage: »Be bop a lula. She's my baby««.
11. Help the Dead
»Handler om de praktiske problemer i forbindelse med kødets opstandelse og er en udstrakt hånd til dem, der ikke længere er blandt os. Sangen har siden starten været tiltænkt som sidste nummer på pladen grundet den meget konklusive og endelige stemning, der ligger i både melodi, indspilning og tekst. En form for dyb ro og klarhed gennemsyrer dette nummer på trods af, at flere elementer i tracket laver bevidste, dissonante ridser i lakken. Man skal tage sig sin tid til at leve, film skal ses i biografen, og musikken skal komme fra hjertet. Tak«.