Interview: Surfer Blood elsker analogt udstyr

Senere på måneden optræder powerpopperne i Surfer Blood til Soundvenue Sessions på Jazzhouse. Læs her hvorfor frontmand JP Pitts roder rundt på en californisk skraldeplads efter brugt musikgear.







JP Pitts fra Surfer Blood står med fødderne plantet i skrald på en genbrugsplads i West Palm Beach. Han har fået et tip. En fyr skulle eftersigende have smidt noget gammelt musikalsk udstyr til storskrald. Forsangeren håber, at han kan bruge det til deres næste udgivelse.

»Vi er allerede i gang med at skrive sange til en ep og leder efter analogt udstyr til at give det den rette lyd«, fortæller den 23-årige amerikaner dedikeret. Pitts er den musikalske strateg bag Surfer Bloods powerpop og stammer ligesom de fire resterende bandmedlemmer fra West Palm Beach i solrige Florida.

Men selv om der er solskin i Surfer Bloods musik, er det ifølge frontmanden ikke kun Floridas milde klima, der bærer skylden for sommerstemningen: »Når folk peger på, at vi har en 'strandlyd', skal svaret nok findes i, at vi har hentet inspiration i Brian Wilsons vokal på 'Pet Sounds' og hos Pavement og Modest Mouse til guitarfladerne. Men samtidig er musikscenen i Florida anderledes end i resten af Staterne, da de fleste musikere her opholder sig meget ude i varmen og ellers bor i store huse, hvor de har mulighed for at øve sammen uden at tage højde for larmen«.


Surfer Blood 'Swim' (live i 'HearYa')
 
Manglende rockstar-attitude
Selv med et debutalbum, der har solgt solidt i både hjemlandet og Europa og en kommende verdensturné, er det udsigten til at udgive ep’en, der vækker mest begejstring i bandet. »Vores debutalbum er indspillet på et kollegieværelse og resultatet af en meget ustruktureret proces, hvor hvert nummers frembringelse har været meget forskellig. På nogle måder har det været befriende, men vi er alle kraftigt opsat på, at vores kommende ep mere selvsikkert skal vise hvilken musikalsk retning, vi går i. Vi er selvfølgelig vildt glade for modtagelsen af debuten og stolte over at spille i Europa, men vi holder bevidst afstand til hypen, så vi kan koncentrere os om at videreudvikle os«.

Selv om JP Pitts røst på 'Astro Coast' er pakket gevaldigt ind i rumklang, er vokalen den harmoniske totempæl, albummets brogede musikalske ekskursioner danser om. Pitt forklarer brugen af rumklangen som dels et eksperiment, dels et produkt af indspilningsbetingelserne: »Jeg har altid været optaget af at benytte forskellige filtre på min vokal, så det giver et upoleret modspil til instrumenterne. Jeg synes, det lykkes på debuten og giver en god råhed, men det løste også nogle af de vanskeligheder, vi havde med at indspille«.

Inden interviewet slutter, og Pitt kan forsætte sin genbrugsjagt, når han at undskylde for sin manglende rockstar-attitude: »Det er jo egentlig ikke særligt stjerneagtig, at du har interviewet mig, mens jeg står på en skraldeplads. Men ligesom vores navn er en ironisk hentydning til, at ingen i bandet er surfere, så viser det vel læserne, at vi er dedikerede musiknørder«.

Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #38.