Varm op til Lou Reed-koncerten

  • Soundvenue
  • 23. april 2010, 16:31
  • Feature
  • Print

Lørdag aften indtager rocklegenden Lou Reed DR's Koncerthus med sin Metal Machine Trio. Varm op til koncerten med en god håndfuld videoer fra hans lange karriere.








The Velvet Underground 'I'm Waiting For the Man'

Vi starter helt tilbage ved begyndelsen. Dengang Lewis Allen Rabinowitz var en snottet musiker-opkomling. I 1964 mødte han waliseren John Cale, der var taget til USA for at studere klassisk musik, og sammen dannede de The Velvet Underground, der med albummene 'The Velvet Underground & Nico' (1967) og 'White Light/White Heat' (1968) satte tidlige, men himmelhøje standarder for, hvordan dekadent og støjende sortlakeret bohemerock skal spilles.



Lou Reed 'Walk on the Wild Side'

Idyllen holdt ikke længe for The Velvet Underground. Bølgerne gik højt mellem ankermændene Reed og Cale, og efter at have smidt sidstnævnte ud i 1968 opløste Reed i 1970 gruppen. Samme år udsendte han et selvbetitlet soloalbum, der ikke gjorde noget særligt væsen af sig, men i 1972 fik David Bowie ham på ret køl som producer på glampop-klassikeren 'Transformer'.



Lou Reed & John Cale 'Berlin' (live på Bataclan, Paris i 1972)

I 1973 fortsatte succesen (ok, ikke salgsmæssigt) med det majestætisk sortsynede konceptalbum 'Berlin', hvis tekster handler om et forhutlet misbruger-pars tragiske liv i den tyske hovedstad. I de følgende år svingede kvalitetsniveauet dog noget mere, om end 1976's 'Coney Island Baby' er et underspillet singer/songwriter-klingende mesterværk. Og hans status som en af datidens rockikoner på linje med David Bowie og Iggy Pop var ubestridelig.
Lyt til 'Coney Island Baby' her:




Lou Reed 'Satellite of Love' (live i fransk tv, 1986)

I 80'er blev der mere stille omkring newyorkeren, muligvis på grund af at han i 1980 blev gift. Han fortsatte dog med at udsende gedigne skiver, ikke mindst den følsomme forbrødring med John Cale på 'Songs For Drella' (1990) der blev indspillet som en hyldest til deres netop afdøde mentor Andy Warhol, der er krediteret som producer på 'The Velvet Underground & Nico'.



Lou Reed & John Cale 'Style It Takes'

I 1993 blev The Velvet Underground kortvarigt genoplivet på en comeback-turné, der blandt andet førte dem forbi Roskilde Festival. I 1996 blev Lou Reed indlemmet i The Rock and Roll Hall of Fame, og ved offentliggørelsen optrådte han sammen med John Cale og The Velvet Underground-trommeslageren Maureen Tucker med nummeret 'Last Night I Said Goodbye to My Friend', dedikeret til gruppens guitarist Sterling Morrison der døde året før.
Lyt til 'Last Night I Said Goodbye to My Friend' her:




Lou Reed & Antony Hegarty 'Candy Says'

I det nye årtusinde har Reed ufortrødent fortsat sin kunstneriske foretagsomhed, dog primært med mere eksperimenterende projektet såsom et samarbejde med teaterinstruktøren Robert Wilson og udsendelse af flere fotobøger og poesi-konceptalbummet 'The Raven'. Koncerter er det dog også blevet til, blandt andet en live-opførsel af 'Berlin' i dets fulde længde og med Metal Machine Trio (inspireret af hans legendariske noise-album 'Metal Machine Music' fra 1975) der nu altså også runder Danmark.


Metal Machine Trio (live på Blender Theater, New York)



  
Eksterne links
 
Kommentarer
I was playing myself

Last night I said goodbye to my friend er helt fantastisk. Tak for det link.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag