- Soundvenue
- 15. marts 2010, 10:56
-
Feature
Den 22. marts vender The Floor Is Made of Lava tilbage med nyfunden klassisk rockglød på 'Howl at the Moon'. Men allerede nu kan du streame hele albummet og læse forsanger Tobias Kippenbergers gennemgang af albummets 11 numre.
Stream 'Howl at the Moon' mens du læser gennemgangen af albummet.
01. Heads & Tails
»Vi satte os ret tidligt for, at den her sang skulle virke som en slags intro til hele pladen. Rock stod i øvelokalet og fiflede med et guitar-riff, der lød som et eller andet helte-tema, og til at starte med grinte vi egentlig bare af, hvordan man lige kunne forestille sig en vindmaskine ovre i hjørnet og en papmaché-klippe ved hans fødder. Men der var alligevel et eller andet sejt ved det, så vi prøvede os frem og besluttede at gå hele vejen, så riffet bogstaveligt talt gennemsyrer nummeret fra start til slut. Teksten var virkelig svær at få på plads, fordi den helst ikke måtte handle om noget alt for specifikt og samtidig skulle slå hele albummet an – jeg endte med at skrive den færdig, da jeg en nat ikke kunne falde i søvn i perioden, hvor vi var i studiet«.
02. Harder Than You Think
»Måden vi fik hul på den her er noget af det mest legende, vi om muligt nogensinde har oplevet som band. Vi var alle sammen ret vilde med Stone Roses i den periode, og så stod de tre andre og jammede lidt rundt, mens jeg lå i en sofa på en af vores Fyn-ture. Jeg havde en kvart tekst i hånden og sang den første linje efterfulgt af et 'hu-uuuh' – og så var den skid egentlig slået. Resten af sangen er sådan set bygget op omkring den allerførste linje, men før vi nåede helt i mål med nummeret, har vi været igennem tre forgæves forsøg på at lave et omkvæd«.
03. All Outta Love
»Vi havde gennem et stykke tid snakket om, at vi gerne ville have mere
kor på vores sange, og Asbjørn var så småt begyndt at synge mere og
mere med, når vi var ude at spille, men vi havde ikke helt fundet ud af,
hvordan vi skulle gribe det an. Vers og omkvæd var egentlig på plads,
og vi havde også besluttet, at sangen skulle gå over i en længere
instrumental outro. En dag på Fyn stod de tre andre
og jammede over slutningen, da jeg så begyndte at synge det meget
root-agtige b-stykke henover, men det var egentlig først, da vi lidt
senere øvede op til Oasis i Forum, at alle de andre begyndte at synge
med. Der var sådan en følelse af at have ramt noget helt specielt, og
jeg tror næsten, det var da vi hørte folks reaktion derinde, at vi
besluttede, den skulle være første single. For det var ret overvældende«.
04. Leave Me Now (Leave Me Tomorrow)
»Det her er faktisk den eneste sang på pladen, der er skrevet hjemmefra
på en akustisk guitar. Vi arbejder ellers altid sådan, at vi først
finder på noget musik i fællesskab, og når bunden er på plads, begynder
jeg at synge en tekst henover, indtil der ligger en melodi, der passer
til musikken. Men den her er altså lavet i min stue
på Amager, hvor jeg optog den med min computer-mikrofon og sendte den
til de andre. Teksten handler om noget så banalt som skænderier i et forhold, men
hvor man enten er for dum til at forlade hinanden eller rent faktisk
bare elsker hinanden højt nok til at blive ved med at kæmpe for det«.
05. House of Cards
»En personlig favorit for os alle fire. Måske fordi det var første sang, vi gik hele vejen med at lade følelserne være på højkant, specielt i slutningen som er én lang deroute. Men nok også fordi den musikalsk er så hårdfør hele vejen hen til slutningen. Teksten var jeg en del i tvivl om til at starte med. Jeg havde bevidst forsøgt at skrive så udtalt som overhovedet muligt, men fik kolde fødder – indtil Simon tog beslutningen for mig, da vi var i sommerhus for at pudse det hele til. Jeg er siden blevet virkelig glad for den beslutning, og det slog mig forleden, at den måske ikke en gang er så skide entydig… Den kunne egentlig lige så godt handle om den kvælende følelse, mange teenagere har hjemme hos deres forældre, som den følelse den samme forælder har i sit mislykkede forhold«.

06. Some People
»Verset er faktisk en meget gammel bid, som jeg skrev det første år, jeg boede i København, men jeg havde længe håbet at finde et sted at proppe den ind, for det simple og rastløse drive kunne jeg enormt godt lide – og så kan jeg godt lide at have en lille bitte stump af fortiden repræsenteret, hvilket den også var på en af sangene fra vores første plade. Omkvædet har jeg så ledt efter siden en gang i 2004, men stavelserne passede ikke helt rytmisk, så til melodien lod jeg mig inspirere af The William Blakes, som jeg synes har sådan en dejlig legende måde at lave korarrangementer på«.
07. Over the Top/Valley of Darkness
»Da vi vendte hjem fra vores første tur til Fyn, var vi fuldstændigt på røven, fordi vi ikke havde fået lavet noget som helst og ikke anede, hvor vi var på vej hen. I løbet af det første døgns tid på vores anden tur satte vi os så ned og fik snakket tingene igennem. Vi var stik mod vores forventning rørende enige om, hvad vi egentlig havde lyst til at lave hver især, så da vi rejste os fra sofaen, gik vi direkte hen til vores instrumenter og hamrede det her nummer af sted. Teksten ligger samtidig ret godt i tråd med at have noget seriøst at skulle gøre op med – på en mildest talt presserende måde«.
08. Ain't Half Bad
»Allerede da vi startede med at skrive de første sange i sommeren 2008, blev vi enige om ikke at lave nogen planer om studietid, pladeselskab og så videre, før vi havde 12 sange til albummet klar. Men et år senere og med målet indenfor rækkevidde var vi næsten desperate efter at komme ordentlig i gang igen. Heldigvis kom de sidste to sange i løbet af en enkel dag i øvelokalet, heriblandt 'Ain't Half Bad'. Der var dog en del besvær med at få stykkerne mellem hvert vers til at fungere. Jeg havde ganske enkelt ikke noget tekst, før jeg i sidste øjeblik havde en tiltrængt søvnløs nat, mens vi var i studiet. For lige at trække spændingen ekstra langt fik jeg først skrevet kor-harmonien sammen med Asbjørn nede i øvelokalet to uger inde i mixningen«.
09. The Bigger Picture
»Jeg præsenterede teksten til den her for de andre, før vi kastede os ud i at lave musikken, fordi jeg havde en idé om at lave et decideret dæmpet nummer. De var godt nok skeptiske til at starte med, men den tog en drejning over i noget a la Velvet Underground, som vi faktisk alle sammen ret godt kunne lide. Det er vist ikke altid lige let som kæreste at skulle læse den her slags tekster, men den er tænkt ind i en større sammenhæng, og selve historien i sangene er ikke nødvendigvis selvbiografiske. Jeg bruger min hverdag til at finde små øjeblikke af glæde, vrede, frustration til at bygge en sang op rundt omkring. I det her tilfælde har jeg taget udgangspunkt i, hvordan mænd og kvinder ind i mellem taler fuldstændigt forbi hinanden. Det er i hvert fald ikke altid, jeg forstår det modsatte køn, og jeg tror, det gælder begge veje«.
10. Howl at the Moon (Wolf Cried Peter)
»'All Juice No Fruit' var en kraftpræstation i at lave intens, sarkastisk musik efter ekstremt stramme dogmer og hele tiden oppe i det røde felt. Da vi endelig kom i gang, var det meget tiltrængt at lave noget fuldstændigt nede på jorden og med en helt åben sårbarhed. Med andre ord tror jeg, vi var blevet fuldstændigt vanvittige, hvis ikke den her sang var blevet lavet – og med tiden er den så blevet fintunet og pudset og plejet med al vores kærlighed. Både fordi den er vigtig for os personligt, men også fordi den siger enormt meget om os som band, venner, og i det hele taget hvad vi sammen har fået frembragt på albummet. Noget om at gøre det umulige på sådan en Rocky-agtig måde«.
11. Sailors, Cowboys & Indians
»Allerede da vi skrev 'Heads & Tails' som intro, vidste vi, at vi ville lave en outro i den anden ende. Simon og jeg tog i sommeren 2009 afsted til et sommerhus for at finjustere alle teksterne og ikke mindst få skrevet de sidste to-tre stykker. Vi snakkede virkelig meget om sammenhængen mellem teksterne, og hvilke ting, vi syntes, manglede. Den sidste tekst fik arbejdstitlen 'Rock'n'Roll Sang'… Så var vi ligesom i gang. De sidste fire linjer fik jeg først skrevet, da vi kom tilbage til København og fik sat musik på resten. Jeg så et talkshow, hvor der blev snakket om sømænd, og så faldt ordene nærmest bare ned på papiret sammen med en slags visemelodi indeni hovedet. Det er i al beskedenhed den bedste tekst, jeg måske nogensinde har fået skrevet, og med sikkerhed den bedste formulering til en 'Rock'n'Roll Sang' jeg nogensinde kommer til at skrive«.