Soundtrack Your Life: Kasper Bjørke
På 'Standing on Top of Utopia', der udkom i sidste måned, understreger Kasper Bjørke sin centrale position på den hjemlige elektroniske scene. Læs her hvilke album der har været med til at præge hans liv og karriere.

|
|
Første der betød noget
A Tribe Called Quest 'People's Instinctive Travels and The Paths of Rhythm' (1990)
»Fra 1988 til 92 lyttede jeg faktisk kun til hiphop og kunne snildt identificere mig med deres glade, skæve tilgang til livet. Sammen med blandt andre Jungle Brothers, Black Sheep og De La Soul stod de for den old school og fredelige del af hiphoppen, hvilket passede bedre til min opvækst i den sydsjællandske provins frem for gangsterappen, som så småt begyndte at overtage scenen i start-90'erne. Tribe leverede også catchy melodier og rim, som jeg sad og terpede på mit teenageværelse – meget mere end lektierne nu hvor jeg tænker over det«.
|
Lyt til 'Can I Kick It?' her:

|
|
Fik mig til at ville være musiker
Daft Punk 'Homework' (1997)
»En klar milepæl i elektronisk musik, som repræsenterer den periode hvor jeg for alvor begyndte at lytte til housemusik. Lytter stadig til den og bliver imponeret over, hvor dygtige de er til lyd og ideer. Dengang Barfod og jeg startede som Filur og sad og legede med sampler og Atari-computer for at konstruere vores allerførste demoer, var 'Homework' og hele den franske bølge af elektronisk musik en stor inspirationskilde for os«.
|
Lyt til 'Around the World' her:

|
|
Ville ønske jeg havde lavet
Depeche Mode 'Violator' (1997)
»Efter min hiphop-æra begyndte jeg at lytte mere til pop og indie, og Depeche Mode har siden dengang betydet noget helt særligt for mig. 'Violator' indeholder samtidig to af deres absolut bedste numre – 'Personal Jesus' og 'Enjoy the Silence' som med dens klokkeklare produktion og tema står for mig som et af de bedste popnumre nogensinde. Senere oplevede jeg også Depeche Mode live og fandt ud af, at de er fantastiske personligheder på en scene og vanvittigt dygtige til at levere numrene live«.
|
Lyt til 'Enjoy the Silence' her:

|
|
Perfekt til søndag morgen
Rhythm & Sound 'Rhytm & Sound' (2001)
»Minimal dub, yderst velproduceret og stemningsfyldt. Musikken får mig til at slappe helt af og virker nærmest som et langt, sammenhængende mantra – perfekt til tømmermænd. En sommeraften for en del år siden sad jeg på Skt. Hans Torv og havde en lang samtale med Paul St. Hilaire, som lavede en del vokaler for Rhythm & Sound. Det blev til en masse anekdoter om meningen med livet, som er blevet hos mig til den dag idag«.
|
Lyt til 'No Partial' her:

|
|
Bedste i 2010
Ghost Society 'The Back of His Hands, Then the Palms' (2010)
»Ghost Society! De har fat i det helt rigtige, og jeg glæder mig til at få hørt albummet ordenligt samt at remixe nummeret 'Love Love', som jeg vist nok får remix-parts på i næste uge!«.
|
Lyt til 'Better Days' her:
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop