Stream det nye Gorillaz-album

Fra på mandag kan man tage med medlemmerne af Gorillaz på udflugt til 'Plastic Beach', men allerede nu kan du streame hele albummet og læse Murdochs gennemgang af de 16 nye numre.










Lyt til 'Plastic Beach' her mens du læser Murdochs albumgennemgang.

01. 'Orchestral Intro'
»Jeg havde brug for noget verdensfjernt til at åbne albummet. Det her album har været et stykke tid undervejs, og det er 'den store afsløring'. Tæppet går op for en helt ny verden, et enormt nyt landskab at ånde i, og det har brug for rækkevidde. Det skulle være højtideligt, enormt… og oceanisk. Men yndefuldt. Den her lille symfoni blev indspillet med The Orchestra Viva i Derby i april 2009. Jeg kan ikke huske så meget fra optagelserne, andet end at vejret er elendigt i Derby. Jeg optog det i en gammel Rolls Royce-maskinfabrik, hvor de byggede motorerne til Spitfire-flyene under 2. Verdenskrig«.

02. 'Welcome to the World of the Plastic Beach' (feat. Snoop Dogg)
»Snoop præsenterer showet her. I det du ankommer på øen, byder han dig velkommen. Snoop er ligesom en bedstefar, ikke sandt? 'Doggystyle' var et stort spring for mange mennesker, der fik dem i gang med rap og g-funk. Sammen med De La Soul der lavede det samme cross-over med '3 Feet High and Rising'. Der går en linje fra Sly and the Family Stone. Ideen om at mikse genrer, stilarter, mennesker, kontinenter og blande det hele sammen for at lave noget friskt og pulserende, noget kulørt. Det er et gedigent åbningsnummer: Brass-belæsset, pimpet plastic-funk… Mikser det organiske med det plastiske for at skabe noget nyt og skinnende«.

03. 'White Flag' (feat. Kano & Bashy)
»Planen med 'Plastic Beach' var at lave det til en verdensomspændende collage. Et kort over den moderne verden. Ved hjælp af gæsterne, som jeg bragte og brugte, kunne jeg tage små snapshots af verden, få fat på forskellige folk fra hele jordkloden og tilføje deres essens til albummet. Plastic Beach bliver på denne måde et mikrokosmos. Kan du følge mig? 'White Flag' åbner med et saftigt og hypnotisk arabisk orkester. Optaget i Beirut i slutningen af maj 2009. Jeg tog alle båndene med tilbage til Plastic Beach, og hvad jeg ville gøre, var så at tilføje noget andet, en britisk modpart, en anden balance. Og hvem ville passe bedre end grime-musikerne Bashy og Kano?«

04. 'Rhinestone Eyes'
»Den her er optaget i min lille ubåd. Jeg har min personlige ubåd, som jeg plejer at fare rundt i i bugten. Jeg puttede 2D ned i den en dag og tog ham på en tur gennem al det mudrede hængedynd i Plastic Beach. Selvom han var skræmt, lykkedes det ham at freestyle den her hjem. Jeg loopede ekkoloddets støj, skabte en rytme af det, og så mumlede han bare ind over backingtracket. Jeg svævede rundt i havterrænet, og han sang sit lille mantra om drager og fabrikker og elektriske tårne og så videre«.

05. 'Stylo' (feat. Bobby Womack & Mos Def)
»Det er en ny lyd for Gorillaz. En elektronisk 'crack funk'-lyd med en lille smule politik og en masse soul. Med 'Stylo' ville jeg have musikken til at føles euforisk, samtidig med at jeg beskriver, hvor usikker vores tætpakkede situation er nu, over hele verden. Man kan høre i Bobby Womacks kor, hvordan han bare eksploderer ind i nummeret. Det er den første indspilning, han har lavet i 15 eller 20 år. Så det var en ære… for ham. Det var bare en joke! Bobby sagde, at han kun ville komme tilbage og lave det her nummer, fordi hans barnebarn sagde, at Gorillaz er seje. Hvilket vi er…«


 
06. 'Superfast Jellyfish' (feat. Gruff Rhys & De La Soul)
»Det var dejligt at få Gruff med på albummet. Når man tænker på Gorillaz, giver det mening at have Super Super Furry Animals med, gør det ikke? Jeg har altid elsket dem, så jeg sendte en jet over for at hente Gruff. Han suste herover og blev sat sammen med De La Soul. Det er en masse sjov på nummeret. Hvis du skruer helt op, vil alle farverne begynde at vælte ud af højttalerne. Du kan oversvømme dit værelse med det her nummer. Ligesom noget fra 'Fantasia'«.

07. 'Empire Ants' (feat. Little Dragon)
»Et stille øjeblik mellem al travlheden. Det er en chance for at reflektere, sejle ud på det fantastiske blækblå ocean om natten. Nummeret dukker op fra lagunen, tøjrer sin båd ved kysten og svømmer ind i den digitale tidsalders travlhed. Jeg samplede meget af nummeret fra temaet til 'Tomorrow's World' (videnskabsprogram der kørte på BBC fra 1965-2003, red.). Jeg abonnerer på et meget 70'er-agtigt syn på fremtiden. Så sangen er gammeldags men fra fremtiden. Eller mener jeg futuristisk men fra fortiden? Det var faktisk 2D, der gjorde mig opmærksom på Little Dragon. Han spillede deres vidunderlige sang 'Twice'. 2D hørte første gang ’Twice’ i tv-serien 'Grey's Anatomy'. Så den minder ham altid om at være på hospitalet. Eller blive opereret. Sandsynligvis af mig«.

08.  'Glitter Freeze' (feat. Mark E Smith)
»Jeg er virkelig glad for, at det lykkedes at få Mark E. Smith med på albummet. Jeg er ikke helt sikker på, at han har det på samme måde. Han er fantastisk. Jeg elsker The Fall. Han ville optage nummeret med ansigtet vendt mod nord: »Hvilken vej er nord?« Jeg tror, det er hans Mekka. Jeg pegede i sydvestlig retning, men han gik med til det alligevel… Men vi brugte hans spørgsmål som en lille intro. Ligesom med 'Punk' på det første album og 'White Light' på 'Demon Days' er det her vores støj, vores rå afdeling hvor kaos sejler ind i billedet og ræber dig i hovedet. Alle album skal have en. Ellers er det bare en samling ballader«.

09. 'Some Kind of Nature' (feat. Lou Reed)
»Jeg voksede op med Lou Reed og The Velvet Underground. Ok, måske er voksede op ikke det rigtige ord, det er stadig ikke sket, men jeg lyttede meget til dem, da jeg var yngre, end jeg er nu. Og jeg elskede Lous solomateriale, 'Magic and Loss' og 'The Blue Mask' og selvfølgelig 'Transformer'. Produceret af Daviiiiidd Booowwieeeee. Det er sjovt. Nummeret har en god gammeldags solskins-vibe. Ligesom noget fra 'Sesame Street'. Tilsyneladende er Lou Reed en af de eneste personer, der aldrig har medvirket, eller nægtet at medvirke, i 'Sesame Street'. Eller måske var det 'Muppet Show'… Han nægtede i hvert fald. Jeg ved ikke hvorfor. Så det var noget af et kup, at vi fik ham med. Det var ham eller Oscar the Grouch (dukke i 'Muppet Show' der elsker skrald, red.). Jeg tror, han var den bedste til jobbet«.

10. 'On Melancholy Hill'
»Melancholy Hill. Det er et sted på øen. Det er den følelse, det sted, hvor din sjæl nogle gange er… som om nogen har piftet dit dæk. Jeg kommer typisk i den stemning tirsdag morgen. Det klarer måske op torsdag, og så er jeg klar til at starte forfra. Det er godt at bryde et album op med noget lidt lysere. Jeg synes, det også er godt, at der er et ægte pop-øjeblik på hvert album. Og det er et af dem«.

11.  'Broken'
»Nogen gange er det muligt at slå en ting i stykker, så den ikke kan repareres. Den er bare ødelagt. Der er ikke noget lim til et knust hjerte. Sender du lige rommen videre? Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige om det her nummer. Som Frank Zappa sagde: »At tale om musik er som at fiske efter arkitektur««.



12. 'Sweepstakes' (feat. Mos Def)
»The Hypnotic Brass Ensemble giver os en ordentlig omgang med Chicago-brass-musklen og gør det her nummer til en 'Quincy Jones-version' af hiphop. Super mc-indsats af Sir Most Definitely. Åh ja, Mos Def er en rigtig gentleman. Jeg mødte ham første gang på The Box Club på Lower East Side i New York. Jeg tog derhen for at finde ham og få ham med på albummet. Jeg kan godt lide hans rap… og jeg så ham I 'Be Kind Rawkus'. Jeg synes, vi havde brug for det på albummet: Lidt NYC-perspektiv«.

13. 'Plastic Beach' (feat. Mick Jones & Paul Simonon)
»Det er specielt øjeblik for fans af Gorillaz og Clash. Det var min bror Hannibal, der introducerede mig for The Clash. Det var også ham, der brækkede min næse, så jeg har meget at takke ham for. Men at være påvirket af dem er en ting. At få dem tilbage sammen, i hvert fald Paul og Mick Jones, for at arbejde med os er noget helt andet. De har altid været mit yndlingsband, jeg elskede den måde, de tog punken og reggaens hjerte og sjæl og sværtede dem til i Londons graffiti og maling og så sejlede verden rundt med det. Jeg synes ikke, at det er en million miles fra, hvad Gorillaz gør i dag. Vi er alle sammen i samme båd. Hvilket du kan høre på det her nummer«.

14. 'To Binge' (feat. Little Dragon)
»En Hawaii-version af melankoli. Man ser ikke mange miserable hawaiianere, vel? De er ikke kendte for deres dystre livssyn«.

15. 'Cloud of Unknowing' (feat. Bobby Womack)
»Det her nummer er et spejl. Et spejl på åbningsnummeret. En outro til introen og en sidste refleksion over Plastic Beach. Bobby Womacks performance på det her nummer kan stadigvæk få tårerne frem i øjnene på mig. Den blanding af håb og uvished i hans stemme – alderen og erfaringen – frygten og glæden. Nummeret er ligesom The Whos 'Love Reign O'er Me' det øjeblik, der samler begivenhederne på albummet, begivenhederne i verden… og stopper op for at reflektere. Kender du det? Det er en erkendelse af, at livet på den smukke planet er skrøbeligt som en sommerfuglevinge. Det tilbyder stadig håb: »Waiting to see what the morning brings / It may bring sunshine on it’s wings«.

16. 'Pirate Jet'
»Tæppet daler. Ligesom noget fra 'Bugsy Malone', en finale med rystende jazzhænder: »Kunne du lide showet? Det hed 'Jorden'«. Men lad mig gøre det klart. 'Plastic Beach' er ikke en grøn plade. Det er soundtracket til en plasticstrand. Det tager små snapshots af mange, mange steder rundt omkring i verden og klæber dem fast på et billboard, så du kan se, hvordan de alle sammen passer sammen. Hvordan de alle arbejder sammen. Det er ikke en dom over verden, det er bare et billede«.