Lyt til Troels Abrahamsens nye soloalbum

  • Soundvenue
  • 3. marts 2010, 09:20
  • Feature
  • Print

Den hyperaktive Veto-frontmand Troels Abrahamsen smider soloalbummet 'BLCK' på gaden på mandag, men allerede nu kan du høre hele albummet og læse hans track by track-gennemgang her.










Lyt til 'BLCK' her mens du læser Troels Abrahamsens gennemgang af albummet.

01. Working
»Et lille stykke musik som oprindeligt er fra en film, jeg har været involveret i. Det virker godt som en opener, så jeg valgte at smide det på albummet«.

02. Our Hearts Are Dying
»Det sidste nummer, der blev skrevet til albummet. Udgangspunktet var et markant andet, så efter nogle 'kill your darlings'-omgange kom der 'Our Hearts Are Dying' ud af det. Lyrisk omhandler nummeret temaer som utilstrækkelighed og følelsen af ikke at leve op til sit potentiale som et intelligent væsen«.

03. Edge
»Om at værdsætte ting og mennesker omkring sig. Det kan man nemt glemme«.

04. Not Moving
»Det absolut mest poppede og udadvendte nummer på pladen. Jeg havde ikke så meget andet end de dér metalliske klokker i starten og lidt vokalskitser, men da jeg kom i studiet med det, tog det meget hurtigt form. Et meget umiddelbart nummer som egentlig klæder pladen meget godt, da den for det meste er meget introvert«.

05. We Love Falling
»For mig definerede det her nummer det, jeg gerne ville med 'BLCK'. Noget meget melodisk, meget rytmisk overrepeterende tunge grooves. Tematisk er sangen ovre i noget omkring menneskets uomtvistelige evne til at ødelægge sig selv«.



06. I Run Over
»Om at lade tankerne løbe af med sig«.

07. Pull
»Om at trække folk med sig ned fordi man ikke magter at klatre op til deres niveau«.

08. Same
»'Same' er et nummer, jeg skrev for cirka otte år siden. Jeg fandt det frem fra gemmerne, da jeg var i det sidste stadie af pladeprocessen. På en eller anden måde passede det meget godt ind i universet, så jeg genindspillede det og fik det passet ind med resten af pladen«.

09. The World Is Listening
»Startede egentlig som et meget mere clubbet nummer, end det er nu. Der er stadig nogle elementer tilbage fra den oprindelige version, som jeg også spillede live et par gange sidste år. Nummeret kom først rigtig på plads, da funk-bassen kom på. Det gav det den kant, det havde brug for«.

10. Stop Making That Noise

»Om at slukke for støjen i sit liv for bedre at kunne fokusere«.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01