Beach Houses yndlingsvideoer

  • Print

I morgen aften indtager Beach House et for længst udsolgt Loppen med deres skamroste drømmepop. Som opvarmning kan du her læse vores interview med forsanger Victoria Legrand om hendes yndlingsvideoer med så forskellige navne som Guns N' Roses, Madonna og M83.








Aerosmith 'Cryin''



»Jeg elsker Alicia Silverstone og Liv Tyler i den video. Især der hvor Liv Tyler har hvidt tøj på og danser ret sexet, men på en meget uskyldig måde, en slags stripperdans, men jeg synes, det er så fint. Og så er den bare helt vildt 90'er-agtig. Man får lyst til at være en 'bad girl', det minder i hvert fald mig om at være 14 og have lyst til at pjække fra skole«.



Guns N' Roses 'November Rain'


»For mig er det nok den mest episke musikvideo nogensinde. Den er vildt sjov at se. Man kan nærmest lugte alle de penge, der er blevet brugt på at lave den. Men når Slash står og spiller guitarsolo foran kirken, er man bare nødt til at overgive sig! Ens hjerne kan næsten ikke kapere det. Regnen falder, alle bryllupsgæsterne bliver våde. Det er så 80'er-agtigt og så meget 'over the top', at man kan slet ikke lade være med at elske det lidt«.



Chris Isaak 'Wicked Game'




»Jeg er som udgangspunkt helt forelsket i sangen. Jeg synes, den er SÅ fantastisk, så derfor elsker jeg at se videoen. Det er en sand 'guilty pleasure', men hvad kan man stille op? Det sort/hvide univers, de smukke mennesker, det hele ser bare vidunderligt ud«.



Madonna 'Human Nature'




»Videoen er skudt i sort/hvid (det passer så ikke helt, red.) , den er egentlig vildt simpel, men Madonna er bare så intens, og alle de medvirkende ser bare vildt godt ud i deres sorte laktøj. Der er noget løssluppent og sjovt over den. Madonna er også en alle tiders Dominatrix, hun ser jo ikke 'creepy' ud, hun ligner bare en, der har det sjovt med at være klædt ud. Den attitude kan jeg godt lide«.



M83 'Kim and Jessie'



»Hvis jeg skal vælge en nyere video, som jeg synes vildt godt om, så må det blive den her. Jeg prøver stadig at lure, hvordan de har lavet den. Jeg vil ikke afsløre for meget, men de står på rulleskøjter! Og det passer bare vildt godt til musikken. Jeg synes, videoen har en ret vidunderlig følelse af at være en forelsket teenager, og jeg kan stadig få kuldegysninger, når jeg ser den«.



  
 
Kommentarer
Thomas Toet

Wow, det er SÅ 80'er, at jeg får det smådårligt, både af at høre og se de her videoer. Men det er lidt fedt, på samme måde som Wham!, Spandau Ballet og Flock of Seagulls er fedt.

I was playing myself

De tre første er de tre bedste musikvideoer, der nogensinde er lavet. Crying, mand! Jeg vil også have en navlepiercing. Og Stephen Dorff, love him, han fik jo lige et comeback i Britneys Everytime. For satan da, han er bad ass 90'er style.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01