Soundtrack Your Life: Under Byen

Rasmus Junge
12. februar 2010, 07:44
Interview

Med 'Alt er tabt' er Under Byen vendt stærkt tilbage fra knap fire års tavshed. Her afslører Nils Gröndahl fra bandet hvilke album, der har formet ham som musiker, hans seneste musikalske opdagelse, og hvad han sætter på, når han skal feste.

Første der betød noget
Duran Duran 'Rio' (1982)
»I mit barndomshjem blev der hørt klassisk musik. Det var var først, da min storesøster begyndte at komme hjem med overspillede kasettebånd, at jeg rigtigt mødte popmusik. Det var mest dansk pop. TV2 var kæmpestort. Men det, der virkelig tog fat, var denne her plade, på et skramlet kasettebånd uden nogen som helst informationer. På mig virkede det overjordisk, overmenneskeligt. Jeg forstod ikke særlig meget engelsk, men jeg fattede noget om længsel og vildskab«.

Soundtracket til mine teenageår
The Cure 'Kiss Me, Kiss Me, Kiss Me' (1987)
»Og alt hvad de producerede indtil cirka 1990. Det var den perfekte musik til kærlighedskvaler, det var godt at danse til, og pigerne kunne lide det«.

Lyt til 'Why Cant' I Be You?' her:

En stor inspirationskilde
Nick Cave 'Your Funeral... My Trial' (1986)
»En fantastisk plade. Hører også til teenageårene men er en af de få, der bliver ved at kunne noget unikt. Jeg ville ønske, at jeg havde nået at høre The Bad Seeds live på det her tidspunkt. Det er tåget, sløset og langstrakt og samtidig virkelig stramt og sært effektivt. Det regner rigtig meget«.

Lyt til 'Your Funeral... My Trial' her:

Det pefekte festalbum
Yoke & Yohs 'Satan's Choice' (2007)
»En meget kort og meget bøllet og øllet fest. Har desværre ikke deres lp fra 2008 ('The Myth of the Totem', red.), men det her er på en måde også en passende dosis«.

Lyt til Yoke & Yohs her:

Har lige opdaget
Straight From the Harp 'Rain Rain Down Down' (2010)
»Hørte dem første gang live dette efterår. Blues-harpe, rytmeboks, croon og tamburin. Sådan lidt Alan Vega og Prince på samme tid. Jeg elsker det«.

Lyt til 'Rain Rain Down Down' her:

Fik mig til at ville være musiker
Dirty Three 'Sad & Dangerous' (1995)
»Jeg har spillet violin, fra jeg var en lille dreng, og havde på det her tidspunkt spillet i forskellige bands og ligesom truffet et eller andet valg om, at jeg nok skulle noget med musik. Men der gik et eller andet op for mig, da jeg så Dirty Three på Roskilde i 1996 og gik hjem og hørte denne plade. Warren Ellis spillede så enkelt. Og med så meget attitude. Det var en revolution for mig, at det var så indlysende mere end nok bare at lyde sådan dér«.