Årets danske album

10. Giana Factory 'Bloody Game'
Hvis man forventede guitar-tjubang som på sidste års radiobasker 'Go Bananas', blev man skuffet. Men alle andre kunne til gengæld lade sig forføre af den seje tusmørkepop, der overbevisende krydsbefrugtede knitrende detaljerede beats, længselsfulde guitarakkorder og opfindsomme, afmålt melankolske tekster.

9. WhoMadeWho 'The Plot'
Der var gået fire år siden festabernes selvbetitlede debut. Fire år der, udover en ekstrem turnévirksomhed i udlandet, tydeligvis var gået med at sammensætte et mere varieret – og tør man sige voksent – udtryk. Der serveres alt fra krautrock og disco-grooves, så James Murphy ville smile, til nærmest Beatles'ske pophymner.

8. Turboweekend 'Ghost of a Chance'
Efter at have lagt sig i hælene på WhoMadeWho med et debutalbum, der hoppede og dansede som en uregerlig teenager, inviterede trioen lidt eftertænksomhed indenfor på opfølgeren. Sangskrivningen er mere gennemført, og numrene mere nuancerede. Men groovet er der, og Silas Bjerregaards vokal er stadig blandt landets bedste.

7. The Rumour Said Fire 'The Life and Death of a Male Body'
Det kræver sin skovmandsskjorte at slå igennem med en seks numre lang indierock-ep. Men anført af et af årets allerbedste numre, singlen ’The Balcony’, tordnede københavnerkvartetten blidt ind i mange musikelskeres bevidsthed med melodiske evner, der var så åbenlyse, at vi slet ikke kan vente på at se dem udfoldet i albumformat.

6. The William Blakes 'Dear Unknown Friend'
»Pas på! Smittefare!« Kristian Leth og Nordsø-brødrenes andet album burde komme med en advarsel. For det er nytteløst at kæmpe imod bandets enorme spilleglæde. At melodierne dertil oftest er lige i skabet og af tidsløs karakter, som en af årets ultimative indiehymner 'Secretly', gør kun glæden ved bandets sprælske eksistens endnu større.

5. When Saints Go Machine 'Ten Makes a Face'
'Fail Forever' og 'Your or the Gang' er noget af det bedste, der er spirret op af den danske musikmuld i lang tid. Og selv om resten af debutalbummet ikke helt kunne følge det imponerende niveau, så leverede kvartetten en modig fortolkning af moderne elektronisk pop. Absolut årets debutalbum.

4. The Raveonettes 'In and Out of Control'
De retro-fikserede og støjglade duo gjorde noget, få bands af deres kaliber og 'alder' ville have nosser til, da de inviterede Thomas Troelsen med i skabelsesprocessen til et af deres stærkeste album. For Troelsens øre for poppens fængende kvaliteter matchede Wagner og Foos simplicitet.

3. I Got You on Tape 'Spinning For the Cause'
Tredje gang er lykkens gang. Flankeret af 'Caberet's tung drone-stemning og 'Wedding Song's 'let-på-tå' støjpop ramte københavner-kvartettens nærmest bullseye på alle ti sange. Ikke mindst takket være Jacob Bellens' mesterlige vokal forfinede bandet deres unikke udtryk i krydsfeltet mellem art- og indierock.

2. Mew 'No More Stories...'
Få bands har det sidste årti pustet mere liv i den danske musikscene og kælet for vores internationale stolthed end barndomsvennerne fra Hellerup. Og på deres femte studiealbum gik ligningen fuldstændigt op. Udtrykket var varmere, og de røde kinder klædte drengene gevaldigt. Et genfødt band på eventyrlig jagt i et nyt terræn.

1. Oh No Ono 'Eggs'
Ambitiøst virkede som et utilstrækkeligt tillægsord i takt med, at man bevægede sig dybere og dybere ind i de ti numres vildvoksende musikalske fauna. Men på mirakuløs vis farede de aldrig vild i de kringlede studieeksperimenter og vendte tilbage med et album, der sætter baren så højt, at hjemlige kombattanter må ryste i bukserne ved tanken om at matche dette overdådige værk.