- Soundvenue, Lasse Dearman
- 7. december 2009, 09:05
-
Feature
Temperaturen er for alvor faldet, og mørket synes mere uigennemtrængeligt end før. Men bare rolig, de kommende vintermåneder byder på en bunke koncerter, som du kan holde vinterdepressionen stangen med. Læs vores anbefalinger, se videoer og download mp3'er med de koncertaktuelle kunstnere.
The Very Best, den 9. december (Babel, Malmø)
The Very Best 'Kamphobo' (Official Malawi Pride Video)
Globaliseringen bliver ikke meget mere indbydende dansabel end hos Esau Mwamwaya og Radioclits beat-tunge worldpop-projekt, der tidligere på året fik Astoria-teltet på Roskilde Festival til at ryste.
Føj koncerten til din kalender HER
The Very Best feat. M.I.A. 'Rain Dance' (via Pitchfork)
De La Soul, den 9. december (Store Vega, København V)
De La Soul 'Me Myself and I'
Generationer af backpacker-hiphoppere kan takke De La Souls banebrydende 1989-debut '3 Feet High and Rising' for uvurderlig inspiration. Så der er lagt i ovnen til en topnostalgisk aften, når trekløveret genopfører albummet i anledning af dets 20 års jubilæum.
Føj koncerten til din kalender HER
Lars and the Hands of Light, den 10. december (Lille Vega, København V)
Lars and the Hands of Light 'Me Me Me'
Det seneste medlem af Crunchy Frog-familien, centreret omkring Lars i Lommen (Money Your Love, Wolfkin, Junior Senior) debuterer til februar med albummet 'The Looking Glass', men allerede nu er det muligt at tjekke firkløverets 60'er-poppede sangkatalog ud live.
Føj koncerten til din kalender HER
Maskinen, den 12. december (Rust, København N)
Mugison, den 16. december (Lille Vega, København V)The xx, den 15. (Store Vega, København V) og 16. januar (Voxhall, Århus)
Jenny Wilson, den 16. januar (Kulturbolaget, Malmø)
Slaraffenklang, den 23. (Voxhall, Århus) og 24. januar (Skuespilhuset, Købehavn K)

Slaraffenland + Efterklang = Slaraffenklang. Og sammen dyrker medlemmerne af de to danske grupper også de mere eventyrlystne sider af rock og electronica i nye, vildtvoksende forgreninger.
Føj koncerten i Århus til din kalender HER
Føj koncerten i København til din kalender HER
Slaraffenklang 'Danish Dynamite Live at Sono Festival 2008' (zip-fil)
Joan As Police Woman, den 24. (Voxhall, Århus) og 26. januar (Lille Vega, København V)
Joan As Police Woman 'To Be Loved'
Når man er bonkammerat med Rufus Wainwright og har optrådt med Lou Reed, må man kunne et eller andet. Og amerikanske Joan Wasser har da også masser at byde på i sine klaverbårne, popmelankolske numre.
Føj koncerten i Århus til din kalender HER
Føj koncerten i København til din kalender HER
Local Natives, den 29. januar (Lille Vega, København V)
Vokalharmonier som Grizzly Bear og Fleet Foxes og kompositoriske krumspring a la Annuals og Vampire Weekend. Local Natives står på spring til at bryde igennem med debuten 'Gorilla Manor', så fang dem inden de bliver rigtig store.
Føj koncerten til din kalender HER
Local Natives 'World News'
Erol Alkan, den 29. januar (Vega Natklub, København V)
Det er en af klubscenens helt store navne, der for anden gang på lige godt et år runder Vega. For både som festarrangør, dj og producer har briten slået sit navn fast hos folk med hang til højenergisk house.
Føj koncerten til din kalender HER
Spank Rock, den 29. januar (Rust, København N)
Det er efterhånden over tre år siden, de booty-glade electrohiphoppere smed deres uafrysteligt festlige album 'YoYoYoYoYo' på gaden. Men derfor kan man stadig godt se frem til en sveddryppende live-udgave af den røvrystende nyklassiker 'Backyard Betty'.
Føj koncerten til din kalender HER
Wolfmother, den 2. februar (Store Vega, København V)
Så er det tid til at støve luftguitaren af igen! For som vores anmelder konkluderede i forbindelse med Wolfmothers seneste album 'Cosmic Egg', så er australierne »corny, men catchy og uforskammet oplagt at drikke øl sammen med«.
Føj koncerten til din kalender HER
Wolfmother 'New Moon Rising' (YACHT Remix) (via Filter Magazine)
Real Estate, den 3. februar (Lades Kælder, Købehavn K)
Man kan roligt kalde det lidt af et scoop, som Lades Kælder har gjort her. For med mærkatet 'Best New Music' påklistret deres selvebetitlede debutalbum fra i år, er New Jersey-kvartetten godt i gang med at breake med deres velsiddende indierock.
Føj koncerten til din kalender HER
Fanfarlo, den 3. (Voxhall, Århus) og 4. februar (Loppen, København K)
Den London-baserede kvintets sprøde sange trækker linjer til bands som Arcade Fire og Clap Your Hands Say Yeah. Men lytter man til debuten 'Reservoir', kan man konstatere, at bandet er mere end blot summen af deres inspirationskilder.
Føj koncerten i Århus til din kalender HER
Føj koncerten i København til din kalender HER
Fanfarlo 'I'm a Pilot'
Midlake, den 5. februar (Amager Bio, København S)
Tilbage i 2006 lagde Midlake kritikere og indie-fans ned på stribe med 'The Trials of Van Occupanther'. Til februar er amerikanerne omsider klar med en opfølger, og heldigvis følger de kort efter releasen op med en koncert i København.
Føj koncerten til din kalender HER
Delphic, den 8. februar (Lille Vega, København V)
Delphic 'Doubt'
For et knap et år siden udråbte vi Delphic som en del af vores Breakin' Sound 2009-kuld. Og i starten af næste år er danserockerne for alvor klar til at forløse potentialet med både debutalbum og en koncertvisit i hovedstaden.
Føj koncerten til din kalender HER
Delphic 'This Momentary' (via Regnsky)
2 Many DJ's, den 11. februar (Train, Århus)
I år har både koncertgængere på Roskilde Festival og Rust haft fornøjelsen af den ustyrlige mashup-brødreduo. Og nu kan århusianerne så se frem til et potentielt brag af en aften, når belgierne indtager Train.
Føj koncerten til din kalender HER
Grand Archives, den 11. februar (Loppen, København K)
Det kan godt være, at Matt Brooke ind imellem fortryder, at han forlod Band of Horses kort før gruppens gennembrud. Men det skal dog ikke skygge for, at hans nye band er leveringsdygtig i skridsikker alt. country, hvilket de tidligere i år demonstrerede på albummet 'Keep in Mind Frankenstein'.
Føj koncerten til din kalender HER
Grand Archives 'Silver Among the Gold' (via Pitchfork)
The Joy Formidable, den 22. og 23. februar (Lille Vega, København V)
Når The Temper Trap giver koncert to dage i træk på Vesterbro, bliver
det samtidig en kærkommen mulighed for at opleve The Joy Formidables boblende
britrock-sange fra den velturnerede debut 'A Balloon Called Moaning', der udkom tidligere i år.
Føj koncerten den 22. februar til din kalender HER
Føj koncerten den 23. februar til din kalender HER
The Joy Formidable 'Austere' (via NME)
Beach House, den 26. februar (Loppen, København K)

Foto: Kasper Troels Nørregaard
Med deres to første album har den amerikanske drømmepop-duo fået krogen i et stigende antal lyttere, og blog-rygtemaskinen taler allerede nu om, at de på deres kommende fuldlængde 'Teen Dream' for alvor træder i karakter rent kunstnerisk. Så koncerten på Loppen ligner en klar must see.
Føj koncerten til din kalender HER
Beach House 'Norway' (via Pitchfork)
Florence and the Machine, den 28. februar (Store Vega, København V)
Herhjemme har vi allerede haft fornøjelsen af Florence Welch og hendes ekspressive popmelodier to gange i år. Men man skulle være et skarn, hvis man ikke greb chancen for (endnu en gang) at opleve den britiske hvirvelvind i absolut levende live.
Føj koncerten til din kalender HER
Florence and the Machine 'You Got the Love' (The xx Remix) (via Stereogum)