Årtiets udenlandske album: Top 15-1

  • Soundvenue
  • 23. november 2009, 08:00
  • Feature
  • Print

I forbindelse med Soundvenue Decade Issue har vi kåret årtiets bedste danske og udenlandske album. I dag får du de 15 højest placerede på den internationale top 75. Og fra i morgen og frem til torsdag tager vi fat på 00'ernes 25 bedste danske album.









Årtiets udenlandske album: Læs nr. 75-56

Årtiets udenlandske album: Læs nr. 55-36
Årtiets udenlandske album: Læs nr. 35-16
Læs også vores liste over 'Årtiets 25 bedste danske album'


15. The Streets 'Original Pirate Material' (2002)
Mike Skinner kom direkte ind fra gaden og serverede den nye generations udgave af 'Her er dit liv' om »a day in the life of a geezer«. Årtiets hiphop-auteur og gadepoet var født, og da 'Original Pirate Material' samtidig bestod af et innovativt musikalsk materiale, der blendede grime, 2-step, UK garage og electronica, var triumfen total. Oi! Oi! Oi!




14. Modest Mouse 'The Moon & Antarctica' (2000)
Hvor Isaac Brock tidligere havde udmærket sig ved rablende humor og skæve sange, blotlagde albummet de uforenelige, men uadskillelige modstandere, der martrer hans sjæl: Lys og mørke. Helt ned i malstrømmen til dæmonernes kulsorte raseri hvor lyset i kraft af Brocks uovertrufne melodisans så meget desto mere piblede frem.




13. Animal Collective 'Merriweather Post Pavilion' (2009)
Med 12 sange om glæden ved hverdagens skønne banaliteter tog trioen på album nummer otte et melodisk kvantespring. Med stærkt vanedannede psychpop surfede de pludselig med på radiobølgerne. »Will it be just like I'm dreaming?«, spørger bandet på 'Also Frightened'. Ja, men det var heldigvis ikke kun en drøm.




12. TV on the Radio 'Return to Cookie Mountain' (2006)
Her gik Dave Sitek & co. fra at være et interessant bekendtskab til at være førsteelskere for alle med et åbent sind og kærlighed til musikken. Baggrunden var visionære virkemidler, kantede rundgange og en boblende originalitet, der konstant lå på kogepunktet. Med doo-wop, grooves og skæve samplinger de satte nye standarder.




11. Panda Bear 'Person Pitch' (2007)
I stil med den tydeligste inspirationskilde, beachboy'en Brian Wilson, emmer albummet af både sol, livsglæde og dybe stik af melankolsk eftertænksomhed. Et både personligt og eventyrligt drømmepop-album brygget på blåøjede vokalmelodier og psych-forvrængede mini-samples fra så forskellige helte som Kraftwerk og Scott Walker. Rørende helstøbt.




10. LCD Soundsystem 'Sound of Silver' (2007)
Med intelligente indhug i musikhistorien skrev James Murphy selv musikhistorie i bedste crossover-stil i 2007. 'Sound of Silver' var en ren og skær guldgrube af sange, der svejsede legesyge elektroniske forløb sammen med tight rock'n'roll i en energisk og moderne musik fyldt med overlegne synths og underspillet humor.




9. The White Stripes 'White Blood Cells' (2001)
Detroit-duoens tredje album blev deres kommercielle gennembrud, hvor Jack White udfoldede sin sangskrivning i sit hidtil fuldeste flor. Hele albummet var spillet med så meget fucking muskel, at al facade blev blæst af. 'Fell in Love With a Girl's' speed-garagepop og 'Hotel Yorbas' hærgecountry stod i spidsen for en samling sange uden et eneste svagt led.




8. The Knife 'Silent Shout' (2006)
Det maskerede søskendepar skabte en mystik omkring dem selv, som blev fuldendt med denne mørke og mindre åbenlyst poppede treer. Gennem musikkens elektroniske mulm og mørke formåede duoen tilmed at være kønskritiske, politiske og humoristiske historiefortællere. Det fineste Skandinavien kunne byde på.




7. Wilco 'Yankee Hotel Foxtrot' (2002)
Den tumultariske tilblivelse, hvor iltre Jeff Tweedy fyrede to bandkammerater, forhindrede ikke albummet i at være blændende. En åndenødsfremkaldende hjerteknust alt. country-udgave af 'OK Computer' eller et 'The White Album' i overalls og komøg, tematisk cirklende omkring kærlighedens miskommunikation samt det at selvdestruere og heles igen.




6. Sufjan Stevens 'Illinois' (2005)
Med dets hvirvlende arrangementer og personliggjorte historiebogslyrik driver 'Illinois' af ambition. Men hver gang Sufjan med sin altid nænsomme røst sigter mod stjernerne i medrivende orkestralt overdrev, er han hurtig til at hive sig selv ned i mere intime banjorammer. Denne sublime vekselvirkning gør albummet særdeles modigt og mesterligt.




5. M.I.A. 'Kala' (2007)
Maya Arulpragasams andet album er essensen af et årti, hvor alle grænser smuldrede. Med producerhjælp fra primært Switch, men også Diplo og Timbaland, lykkes det hende at blande Bollywood-pop, dancehall, stammetrommer, Baltimore-beats og rendyrket pop, imens hun stjæler tekster fra Pixies og sampler både afrikanske fiskere og The Clash.




4. Interpol 'Turn on the Bright Lights' (2002)
Paul Banks dystre vokal drager paralleller til Ian Curtis' ditto, og debutalbummet emmer af lige så meget nødvendighed som tidlig Joy Division, men Interpols sløve postpunk stod let distancen på egen hånd. De alvorstunge melodier og den kompakte instrumentering er helt deres egne, ikke mindst takket være de ringende guitarlag.




3. Radiohead 'Kid A' (2000)
I 90'erne havde de fire englændere allerede eksperimenteret med deres rocklyd på 'OK Computer', der gav bandet mainstream succes. Så meget at det blev for meget for Thom Yorke. For bandet ville noget andet. De ville udfordre sig selv og deres lyd. Og det var præcis, hvad ‘Kid A’ gjorde. Og sangene satte nye standarder for, hvad et rockalbum kan og må.




2. Arcade Fire 'Funeral' (2004)
Det lød næsten for godt til at være sandt, da det canadiske indierock-kollektiv dukkede op ud af det blå med et mesterligt debutalbum pakket ind i en koncept-lignende baggrundshistorie om talrige dødsfald i den nærmeste familie. Men den er god nok: 'Funeral's funklende rockmagi er ikke blegnet, siden det udkom i 2004.




1. The Strokes 'Is This It' (2001)
En perfekt halv times rockmusik, der ganske vel trækker på især Velvet Underground og Television, men som ofte giver inspirationskilderne baghjul. Selv her otte år efter forsøger bands ihærdigt at kopiere den stramme monoriff-skabelon. Masser af fine rockalbum er blevet spyttet ud, men ingen så homogene, catchy og rent ud sagt geniale som dette.


Årtiets udenlandske album: Læs nr. 75-56
Årtiets udenlandske album: Læs nr. 55-36
Årtiets udenlandske album: Læs nr. 35-16
Læs også vores liste over 'Årtiets 25 bedste danske album'



  
 
Kommentarer
Thomas Toet

Min 1'er havde nok været Outkast med 'Speakerboxx/The Love Below'. Men selvfølgelig: Is This It var helt og aldeles fremragende, en skam de ikke tilnærmelsesvist har kunnet følge op på den. I øvrigt sjovt med Radiohead, TV on the Radio og Modest Mouse-albumene, er enig i de bands skal ligge langt fremme, men 'Amnesiac', 'Dear Science' (og for den sags skyld 'Desperate Youth & Blood Thirsty Babes') og 'Good News For People Who Love Bad News', er i mine øjne alle bedre album.

Claus Bruun

'Silent Shout' er ikke toeren, men nummer 4 fra The Knife. (eller nummer 3, hvis man ikke tæller soundtracket til "Hannah med H" med.)

Philip Bender

Savner Spoon og No Age, men har det heeelt fint med Strokes på toppen.

Hans Bülow Andersen

Godt med Strokes som nr.1, men! hvor i alverden er Bright Eyes og mesterværket "I'm Wide Awake, It's Morning"!?

Christoffer Puls

Ehm..... Hvor helvede er Muse Absolution henne ? Måtte gerne ses på top 10 - ellers fedt med strokes på toppen ;)

Jeppe Smidt

Hvor er Muse?? Et af de største bands gennem det sidste årti.. Havde gerne set Absolution på listen

Anton

Jeg undrer mig nok mere over at et album som Elephant med The White Stripes er blevet sparret væk. Det er et album som skabte en kæmpe hype og burde klart ligge i top 5!

Så savner jeg i den grad også et album som The Marshall Mathers LP. Det er et kæmpe album inden for hip hop, og det er ikke engang på her? (Det samme gælder The Blueprint).

Og så tilsidst savner jeg godt nok også Sigur Rós på den her liste!

holdhold

Hahaha oooh my.. Det er jo som snydt ud af næsen på NME - det meste irrelevante musikblad i verdenshistorien. Forstår ikke hvorfor i allesammen er så tilfredse med The Strokes som nummer et? Det er da sørgeligt.. Tilgengæld rimelig cool med The Moon & Antarctica så højt oppe (:

Lau Lehrmann

Ja, de har på det skammeligste glemt:
Clap Your Hands Say Yeah 1 eller 2,
Battles- Mirrored,
Black Rebel Motorcycle Club- BRMC,
The National-Boxer,
Fleet Foxes-Fleet Foxes,
Mars Volta 1,2 eller 3,
Mastodon- Leviathan eller Crack The Skye
Tool-Lateralus


Men det kan jo være at ovennævnte albums/kunstnere ikke har været "hipt" nok for de kære soundvenue anmeldere?

Lau Lehrmann

Top 4 er forresten rigtig fin hvis man lige vender den om:)

holdhold

Lau -> Det ville vel netop have været ekstra hip for Soundvenue, hvis de havde valgt nogen af de ovenstående (:. Måske bortset fra Tool, så er de da alle sammen dybt populære og hver for sig utroligt cool i deres respektive miljøer? Synes ikke det er hipt at have Strokes, Radiohead og Arcade Fire som Top 3 - det er traditionel, ja nærmest gammeldags (;

Malthe Lund Madsen

hvad bliver der af cross med justice?

Bo

Enig i rigtig mange af pladerne og med kommentarerne i nogen af dem der er underligt fraværende. Men især en plade savner jeg: The Notwist: Neon Golden. Absolut blandt top 5 i mine personlige favoritter fra 00'erne.
Jeg ville dog personligt ha placeret Kid A som nummer 1.

Jeg ved at soundvenue henvender sig indie-hipster segmentet, men kunne godt have savnet albums fra lidt flere genrer...

Allan Villadsen

Uuh, lister... Elsker dem! Sætter stor pris på, at Soundvenue har gidet at begrunde deres valg med en lille note til hvert enkelt album. Det hjælper mig med at vurdere, hvilke albums jeg skal have lyttet meget mere til de næste 10 år.

Og må jeg så lige sekundere Lau Lehrmann; hvor er Tool (Lateralus) på denne liste? Den burde vel egentlig befinde sig et sted i top 10!

Og nu vi er ved forglemmelserne, så overså jeg vist også Nick Cave and the Bad Seeds (And no more shall we part), eller...?!

Anders Büchert

Enig med Bo. 'Neon Golden' burde være med - én af de allerbedste plader i dette årti.

Jeg havde nok også smidt 'Is This It' som 1'er. Fra Radiohead havde mit valg været 'Hail To The Thief' af den simple grund, at jeg synes, det er deres bedste - men det er muligvis ikke det mest betydningsfulde, det kan jeg godt se.

'Ghost' med Radical Face havde også figureret i min top 5. Det er det ultimativt bedste, jeg har lyttet til fra den slags soveværelseskunstnere. Det er imponerende, man kan lave så helstøbt en lyd med så relativt få midler.

Jeg er også en sucker for lister. Kan næsten ikke vente med at lave min 09-liste. ;)

holdhold

Lasse --> Haha jaa men jeg tror nu også bare jeg brugte "i verdenshistorien" som en overdrivelse der kunne forstærke retorikken : D. Jeg anerkender både NME's effekt på hvad for noget musik der blev opfanget, og hvad der kom igennem hype-maskinen - det har uden tvivl haft en stor betydning, dog mest i England.. Jeg kan sagtens se det fra din synsvinkel, men hvis man sammenligner med Soundvenue's øvrige profil så er det altså ikke den slags rock der får allermest opmærksomhed - du siger det jo selv: Artic Monkeys på en 60. plads? For NME er det jo perfekt, for deres fokus er mest guitar-baseret rock...

Jeg synes personligt Radiohead fortjener den førsteplads, men det er meget svært for mig at være objektiv, siden det er én af mine absolut yndlings-plader. Den har virkelig rørt mig hvor ingen andre plader har.

Jonezy

Ingen Fleet Foxes i top75....????! Seriøst???!

Jesper Fuglevig

Jeg undrer mig over at Nas ikke er at finde på listen med Hip Hop is dead, og det samme gælder Danger Mouses The Grey Album. Havde da hvert fald placeret begge i top 75... But well man kan jo ikke vinde hver gang, og jeg kan jo bare lave min egen liste når det kommer til stykket... Men mange interessante valg, som da skal gennemlyttes..

Malte Durup

At This It Is skulle være det bedste album fra dette årti er jo skandaløst. Det album er jo kedeligt og ligegyldigt, forstår simpelthen ikke hypen.

Malthe Lund Madsen

Malte:
Is this it er jo nok så mega vigtig for hele verden!
det er jo the saviour of rock n roll!!
Verden havde været forfærdelig uden dette album!

Klaptajn Bo

Hold op med at bitche over at jeres plader ikke er på listen.....

Der er ikke tale om årtiets 75 bedste skiver. Men derimod de bedst kendte af de bedste skiver.......

For det første skal de anmeldes eller på anden måde anbefales, så skal de være tilgængelige og endelig skal der være nok der har købt dem, til at de kan stemmes ind på listen.

Svedigt i laver en liste....så kan man lige tjekke om der er noget man er gået glib af.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05