Video-warmup: Massive Attack

  • Soundvenue
  • 19. oktober 2009, 09:10
  • Feature
  • Print

Syngende fostre, hjemsøgte hoteller og sørgmodige storbyskæbner. Varm op til triphop-legenderne Massive Attacks koncert i aften i Falconer Salen med et udvalg af de sejeste videoer fra gruppens lange karriere.






Massive Attack 'Unfinished Sympathy' (1991)

Med debuten 'Blue Lines' lagde Massive Attack fra land med et vaskeægte stilskabende mesterværk. Albummets stemningsfulde sammensmeltning af hiphop-rytmer, dub, electronica og gamle soul-samples lagde anmelderne ned på stribe, og den atypiske single 'Unfinished Sympathy' blev af mange udråbt som et af årtiets bedste numre.




Massive Attack 'Protection' (1994)

Succesen fortsatte for briterne på 1994's 'Protection', hvorfra især titelnummeret med Everything But the Girl-sangerinden Tracey Thorn på gæstevokal gjorde indtryk, ikke mindst via den medfølgende voyeuristiske video, der giver et kig ind ad vinduerne i en britisk boligblok.




Massive Attack 'Karmakoma' (1994)

På de to første Massive Attack-album var Tricky en del af gruppen, inden han i 1995 slog igennem på egen hånd med solodebuten 'Maxinquaye'. Før det nåede han dog blandt andet at lægge sin sprukne røst på det sært dragende nummer 'Karmakoma' samt medvirke i den skræmmende video.




Massive Attack 'Teardrop' (1998)

Du kender måske bedst nummeret i svenske José González' version, men originalen, der er at finde på Massive Attacks tredje studiealbum 'Mezzanine', står stadig som et af højdepunkterne i gruppens sangkatalog. Ikke mindst på grund af Cocteau Twins-sangerinden Elizabeth Frasers præstation og den fantastiske video, hvor et ufødt barn fremfører nummeret.




Massive Attack 'Angel' (1998)

'Mezzanine' er generelt præget af en køligere og mere metallisk lyd end forgængerne, hvilket man blot behøver lytte til åbningsnummeret 'Angel' for at blive overbevist om. Albummet blev generelt modtaget, om end nogle kritikere begræd afskeden med Tricky.




Massive Attack 'Live With Me' (2003)

Bristol-bandets foreløbigt seneste album '100th Window' udkom i februar 2003. At tale om et band er måske så meget sagt: Det eneste originale medlem af gruppen var på dette tidspunkt Robert '3D' Del Naja, efter at Grant 'Daddy G' Marshall og Andy 'Mushroom' Vowles imellem tiden havde forladt skuden – førstnævnte vendte dog senere tilbage igen.





At kalde det en video er måske nok at stramme den. Og modstandere af tyrefægtning bør nok holde sig væk. Men under alle omstændigheder er den dokumentar-agtige billedside til titelnummeret fra ep'en 'Splitting the Atom', det seneste billedmateriale fra Massive Attack-lejren. I hvert fald indtil de får sig smølet færdig med deres længe ventede femte studiealbum. 

Se videoen her



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02