Interview: Kasper Spez

Selvom Kasper Spez, der i aften giver den op på Rust, med sin debutskive 'Fantasten' har placeret sig i forreste række på den danske hiphop-scene, er han mere inspireret af hjemlige trubadurer som Benny Andersen og Poul Dissing end af storskrydende amerikanske rappere.








Stearinlysene er tændt, der er Billie Holiday på anlæget og tomme flasker i Netto-poser i hjørnet i Vesterbrostudiet Graven, der for tiden gør det ud for Kasper Spez' hjem. Det er her, han har indspillet dagdrømmerdebuten 'Fantasten', der har fået anmelderne til at betegne den 26-årige rapper som 'rappoet' og 'baggårdstrubadur'. Albummet er indspillet ovenpå et brud med kæresten, hvor Spez gik på druk om aftenen og skrev tekster om dagen med tømmermændene bankende i tindingen. Debutalbummet er således en samling rastløse hverdagsrefleksioner fra en ung mand, der hutler mere end hustler sig igennem tilværelsen.

»Jeg ville prøve skrive om det brud, uden at det blev en kliché. Så det er et øjebliksbillede af, hvordan tingene ser ud lige nu i mit liv. Men albummmet er skrevet over lang tid. Jeg er ikke sådan en Jay-Z, der bare går ind i boksen og skriver et par rim. Jeg vidste heller ikke, at det ville ende med et album«, siger Kasper Spez og piller lidt i hullerne på sine slidte cowboybukser.

»Jeg tror lige så godt, at det kunne være gået rigtigt godt, og så kunne jeg have skrevet om det. Men jeg synes bare ikke, det er synderligt interessant at høre folk snakke om, at de har det vildt godt. Og der er da noget om snakken, om at man skriver bedst, når man er ulykkelig eller i hvert fald frustreret«, siger Spez, da jeg spørger, om han skriver bedst med et knust hjerte.



Hellere Poul Dissing end amerikansk rap
Albumtitlen 'Fantasten' refererer til Kasper Spez' livsstil, hvor han lever af den pant, han får fra de tomme flasker i studiets køkken og ikke tænker over dagen i morgen.

»Jeg synes først og fremmest, at det er et flot ord. Der er mange, der ikke kan forstå min måde at leve fra dag til dag på og ikke stille så mange krav. Så de synes, at jeg er en fantast. Jeg synes jo, at det er jer andre, der er det. Man burde leve sådan her altid«, siger Kasper Spez og tænder sin anden smøg.

På anlægget er Billie Holiday blevet afløst af Poul Dissing. 'Fantasten' er da også mere inspireret af hjemlige trubadurer som Benny Andersen og Poul Dissing end af storskrydende amerikanske rappere. De melodiske produktioner, der både trækker på blues og singer/songwriter-traditionen, er krydret med harmonika, cello, kazoo og bagepapirs-raslen.

»Jeg troede faktisk, at der var mange hiphophjemmesider, der ikke ville anmelde den, fordi den ligger langt fra klassisk hiphop. Men det kan åbenbart betale sig at leve af pant og gå på druk i halvandet år«, siger Kasper Spez og griner.

Spørger man Kasper Spez, hvad hans fremtidsdrømme er, falder svaret hurtigt og uden tøven: »Jeg ville gerne have mit eget skraldemandsband og rejse rundt og synge. Jeg ville helt vildt gerne være med i Kaizers Orchestra eller De Glade Sømænd. Og så rejse rundt og synge John Mogensen og drikke rigtigt mange bajere. Det kunne være fedt«.

Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #33