Interview: The Field
Fra i morgen indtager Strøm Festival København med elektronisk musik en masse. Læs interview med et af festivalens hovednavne, det svenske enmandsband The Field, her.
Det er ikke længere breaking news, at rockfans er blevet mere lydhøre over for elektronisk musik. Men det er ikke hver dag, at en så relativ snæver elektronisk genre som minimal techno oplever den opmærksomhed fra omverdenen, som The Field har oplevet de sidste to år. Med sange som kritiske tunger og gamle mennesker ville beskylde for at være gået i hak, en nærighed med omkvæd og sangvarigheder på op mod 15 minutter er det faktisk lidt af et mirakel. Nu er tiden så kommet til den svære to'er, 'Yesterday and Today'.
Bag The Field gemmer der sig svenskeren Axel Willner, der med sin svimlende smukke laptop-technodebut 'From Here We Go Sublime' i 2007 toppede mange årslister og skabte den perfekt symbiose af shoegaze-melankoli og eftertænksomme og tranceinducerende dansegulvshymner.
Hvordan oplevede du selv din crossover fra rockmiljøet til den elektroniske verden?
»Jeg tror, at det er på grund af de samples, jeg bruger, og også fordi musikken handler mere om harmonier end beats«, lyder det korte svar fra Axel.
Og netop hans samples er en historie i sig selv. På begge The Fields album har han i stil med Panda Bears 'Person Pitch'-album samplet og loopet brøkdele af sekunder fra sange tilhørende store internationale kunstnere – ofte uden tilladelse. Af tydelige (og godkendte samples) på debutalbummet fandt man dog overraskelser som Lionel Richie og Kate Bush, og 'Yesterday and Today' prydes blandt andet af brudstykker fra Cocteau Twins og næsten hele Korgis 1980-klassiker 'Everybody's Gotta Learn Sometimes', der smeltes sammen i nye ambient-omgivelser, der ville få Mike Sheridan til at bøje sig i støvet.
Foto: Jens Dige / Rockphoto
Kyndig sample-haj
Hvordan greb du indspilningsprocessen an på det nye album?
»Det var meget forskelligt fra det første album. Jeg tog ud i et hus på landet med alt mit gear – væk fra et traditionelt studie. Der var jeg en uge og indspillede dag og nat, og det var en helt perfekt måde for mig at arbejde på«.
I modsætning til debuten har flere håndspillede elementer fundet vej på det nye album – en udvikling der startede, da Axel for et år siden droppede computeren på scenen og med hjælp fra to venner skabte et mere levende liveshow med elektronik, bas, synth og livetrommer. »Da mere traditionel rockmusik ligger til mine rødder, kom det naturligt til mig«, forklarer den musikhistorie-kyndige sample-haj.
De mere instrumentelle anstrengelser har ikke overraskende resulteret i et mere organisk og mindre hårdtpumpet album. Battles-trommeslager John Stanier kigger endda forbi på albummets titelnummer, der er en svævende og smægtende sag. Følelsesladet technomusik? You bet.
»Jeg sidder ikke bare og nørkler i studiet dagen lang. Jeg laver kun musik, når jeg føler noget«, bekræfter Willner.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #32