Roskilde-anbefalinger: Eksotiske udvekslinger

  • Soundvenue
  • 24. juni 2009, 10:10
  • Feature
  • Print

I denne uge giver vi dig vores bud på årets must sees. I dag med fem af de sejeste eksotiske musikudvekslinger, her iblandt Major Lazer, The Very Best og N.A.S.A.










Læs også:
Kompromisløse eksperimenter
Indie-guf

Major Lazer, søndag den 5. juli kl. 20 (Cosmopol)


Major Lazer feat. Santigold & Mr. Lexx 'Hold the Line'

Der er statsgaranti for vrikkende bagdele, når Diplo og Switch stiller op med deres nye digitale dancehall-projekt. Med i bagagen bringer makkerparret debutalbummet 'Guns Don't Kill People – Lazers Do', der blev belønnet med fire stjerner af vores anmelder, der samtidig noterede sig, at »når Major Lazer uimponeret udfordrer dancehall-genren, er det svært vanedannende«.

Major Lazer feat. Baby Cham 'Call ME' (Dave Kelly's Hold The Line Remix)
(via Mad Decent)
Major Lazers Myspace-side



The Very Best, lørdag den 4. juli kl. 02 (Astoria)


I sit nye sideprojekt har den seje producer-duo Radioclit slået folderne sammen med den malawiske sanger Esau Mwamwaya. Og det globaliseringsglade musikalske output, der på dansabel vis veksler mellem perlende polyrytmisk afropop og moderne computer-generede beats, giver den fortærskede term 'verdensmusik' nyt liv.

The Very Best feat. Ezra Koenig 'Warm Heart of Africa' (via Gorilla Vs. Bear)
The Very Bests Myspace-side



N.A.S.A., fredag den 3. juli kl. 2.30 (Cosmopol)

N.A.S.A. feat. Sizzla, Amanda Blank & Lovefoxxx 'A Volta'

På debutalbummet 'The Spirit of Apollo' får N.A.S.A. besøg af en stjernerække af musikalske gæster, her iblandt Kanye West, Tom Waits, Karen O., M.I.A. og Santigold. Og selvom de næppe indfinder sig på scenen fredag nat (men kryds fingre for at Kanye bliver hængende!), skal producer-parrets velslebne hiphop-produktioner nok får hænderne i vejret hos publikum.

N.A.S.A. feat. Kanye West, Lykke Li & Santigold 'Gifted' (via The Music Slut)
N.A.S.A.'s Myspace-side



Amadou & Miriam, lørdag den 4. juli kl. 19 (Arena)

Amadou & Miriam 'Masitéladi'

Damon Albarn fra Blur har tidligere udtryk sin kærlighed til det vestafrikanske land Mali på 2002's 'Mali Music', og tidligere i år fortsatte han det mellemfolkelige arbejde som producer på albummet 'Welcome to Mali' fra et af Afrikas største popnavne, ægteparret Amadou & Miriam der blander hjemlandets traditionelle visesang med moderne poplyd.

Amadou & Miriams Myspace-side



Bomba Estéreo, lørdag den 4. juli kl. 19.15 (Cosmopol)

Bomba Estéreo 'Huepaje'

På et af sine tidligere musikalske togter før Major Lazer har Diplo rundet sammenblandingen af Colombias stolte cumbia-musiktradition med smægtende moderne beats. Vil du gerne opleve denne nye dansehybrid i en så autentisk version som muligt, så bør du frekventere denne colombianske duo, der har et stærkt kort i ærmet i form af sangerinden Liliana Saumet.

Bomba Estéreos Myspace-side



  
 
Kommentarer
Simon Jarnit

Ville det ikke være federe at komme klips fra Live koncerter, om muligt, eftersom det jo hele handler om hvor vidt de kan kontrollere publikum.

onceupon

@simon: der findes bare sjældent gode liveoptagelser på nettet af bands i denne størrelsesorden.

Simon Jarnit

www.youtube.com/watch?v=F4_... - Major Lazer (Giver et udemærket indtryk, + - Santigold)

Og er overbevist om at der er klips med de resterende artister. Men det var nu ikke så meget det, nu har Soundvenue i længere perioder snakket om de fleste ovenstående navne (måske med undtagelse af Bomba Estéreo), og derfor har jeg personligt hørt mange af deres sange bl.a. i High Five listen - men hvis der var live numre med dem, som jeg uheldigvis ikke er så god til at grave frem ville det være fedt hvis Soundvenue kunne til næste gangs indie-liste, skrev som sagt - 'Om muligt'.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01