Hen over weekenden løber Barcelonas legendariske festival for elektronisk musik Sónar af stablen, og vi blogger løbende fra festivalen.
Torsdag den 18. juni
Onra
Forestil dig Strøm-festivalen ti gange større og med navne som Grace Jones, Carl Craig og La Roux, 26 graders varme og kolde mojhitos til 30 kroner. Så har du nogenlunde konceptet for Europas største festival for elektronisk musik, Sónar. Placeret centralt i Barcelona er festivalen et mekka for alle afarter af elektronisk musik lige fra dubstep og hiphop til tonstung techno og electrorock.
Torsdag lagde de to spanske dj's Mwëslee og Chelis ud med tunge, dubstep-agtige beats tilsat talkbox-vokal. Mens folk slængede sig på det kunstige græs, spredte bassen sig over Sónar Dôme-teltet og bød de mange tusinder hippier, ravers, techno-lovers og hipsters velkommen til Barcelona.
Lidt senere fyrede finske Luomo op for sin melodiske bastardpop med en veloplagt Jake Shears fra Scissor Sisters på vokal. Luomos længselsfulde beats og tweakede synthesizer-riff matchede perfekt Shears' karakteristiske falset og fik de dansende festivalgæster til at svaje med i takt til musikken. Luomos eklektiske miks af house, electronica, pop og 2-step bevæger sig i samme univers som Röyksopp og Zero 7 og virkede som det perfekte soundtrack til solens sidste stråler torsdag aften.
Onra lukkede Sònar Dôme med et imponerende set, der bevægede sig fra chillout, organisk hiphop, funk-breaks, breakbeat og tunge synth-riff. Mens solen gik ned uden for teltet, skruede den vietnamesisk/franske producer langsomt op for tempoet og fik de tusinde par fødder til at danse i takt til de bastunge beats.
Selv om torsdagen ikke bød på nogle uforglemmelige koncerter, sparkede især Luomo alligevel Sònar igang med manér, og mange festivalgængere fortsatte da også videre ud i Barcelonas mangfoldige natteliv.
Fredag den 19. juni
La Roux
Mark Jones er manden bag pladeselskabet Wall of Sound, der blandt andet står bag Röyksopp, Les Rythmes Digitales og releanceringen af Grace Jones. Fredag plejede han festivalgæsternes tømmermænd med chillede ambient-rytmer, laidback hiphop, støvede breakbeats og hemmelige electronica-grooves, der steg langsomt mod den blå himmel i takt med den konstante jointrøg. Mark Jones fik dog aldrig løftet stemningen over Rizzla-niveau, men mindre kunne også gøre det.
Et af dagens hovednavne var La Roux, der er et af 2009's mest omtalte navne med det ikoniske electrohit 'In For the Kill'. Iklædt sin karakteristiske asymetriske frisure, John Lennon-solbriller og løstsiddende tøj i pyton-mønster lagde hun ud med hittet 'Quicksand', der udkom i efteråret på det kvalitetsbevidste pladeselskab Kitsuné. Med sin følelsesladede falset over de fængende synthesizers lyder La Roux som Prince og Annie Lennox' hemmelige kærlighedsbarn, og da duoen blændede op for færnævnte hit, var der dømt fællessang.
Elly Jacksons krystalklare stemme er akurat lige så lys og fin, som på albummet, og teenage-weltschmerzen gik lige i hjertekulen, da hun sang »you don't like me, you just like the attention«. Eneste minus var, at La Roux kun spillede i små 30 minutter. Men ingen tvivl om at Jackson kan løfte materialet fra albummet live.
Ud på aftenen gav Bass Clef Sónar en tonstung lektion i dubstep. Den engelske dj, der er mest kendt for sit hit 'Cannot Be Straightened Out', leverede et tungt sæt med dub, electro og frem for alt dubstep blandet med analoge lyde fra blandt andet theremin, trombone og koklokker(!). Allerbedst var det, da Bass Clef gik op i tempo og sluttede af med en ond omgang jungle. Rrrrraw!
Lørdag den 20. juni
Busy P
Et af lørdagens bedste tilbud var sættet fra det franske Ed Banger Records, der blandt andet huser Justice, Uffie og DJ Mehdi. Lørdag var det primært hiphop og electro, der var i fokus med hiphopgruppen DSL, dj'en Breakbot, funktroldmanden James Pants, dj'en Boullion og til sidst Ed Banger-bagmanden Busy P.
Mest bemærkelsesværdig var James Pants, der brød igennem i 2008 med albummet 'Welcome' på det innovative hiphop-pladeselskab Stones Throw, der bød på melodiske lydflader og psykedelisk hiphop. Live var James Pants i starten lidt stenet, men han fik efterhånden publikum med sig med sit charmerende miks af electronica, hiphop og sin drømmende vokal. Med sin tilbagelænede karisma inviterede Pants med på en smuk rejse i sit univers af elektronisk soul, synthbaseret hiphop og trippet electronica. Pants tæller både Air, Kraftwerk og Egyptian Lover blandt sine inspirationer, og live formåede han at løfte de sfæriske produktioner til groovy dansemusik, som fik de brede smil frem på læberne blandt publikum.
Dagens absolutte højdepunkt var dog dj'en og den tidligere Daft Punk-manager Busy P, der indtog Sonar Village med et tungt arsenal af electro, house, hiphopbeats og bas som sit slagkraftige våben. Busy P var veloplagt fra første taktslag, og bassen gik direkte i benene på de 5.000 mennesker, der hyldede franskmanden med taktfaste knyttede næver.
Busy P miksede knivskarp synthesizer, basladede lydflader og synkoperede beats med millimeterpræcision og viste, hvordan man får 10.000 fødder til at flytte sig i takt til musikken. Den franske beatjonglør belønnede det begejstrede publikum med hits fra blandt andre Spank Rock og Daft Punk, og høstede stor begejstring, da han erklærede, at han mente, at Sónar er verdens bedste festival. I den halvanden time han spillede, var det i hvert fald.
Lørdag den 20, Sónar by Night
Deadmau5
Sidste nat på Sónar bød på en massiv overdosis af bas. Først leverede BBC-dj'en Rob Da Bank et eklektisk sæt, der flettede dubstep, electro, ragga sammen med indisk bhangra og tung jungle. Og da Rob Da Bank leflede for de dansende masser med et dubstep-remix af MGMT's 'Kids', gik publikum amok og ravede igennem.
En time senere leverede den canadiske Crystal Castles et lidt uinspireret show, der var hæmmet af mudret lyd. Alice Glass' karakteristiske stemme fremstod mere skinger end smuk, og duoens synthbaserede lydunivers kom ikke langt ud over scenekanten. Til sidst fik Crystal Castles gang i publikum med 'Courtship Dating', men de fik aldrig helt løftet materialet fra sidste års debutalbum.
Ud på natten flød stofferne i så rigelige mængder på festivalen, at det bogstaveligt talt var lettere at skaffe MDMA eller ecstasy end smøger, som min sidemand bitter konstanterede. Og dem, der var påvirket af bevidsthedsudvidende stoffer, har uden tvivl fået en helt særlig oplevelse, da den tyske trio Moderat indtog Sónars største scene Sónar Club med massiv bas og minimal techno.
Den anmelderroste trio består af Gernot Bronsert og Sebastian Szary fra Modeselektor og Sascha Ring, der står bag projektet Apparat, og har markeret sig med deres blanding af tonstung dubtechno, støvet trance og energisk electropop. Og de tre tyskere gjorde, hvad de er bedst til, og fyrede helt op for en bas så dyb, at næsehårene vibrerede i takt, mens de selv styrede løjerne bag hver deres pult i bedste Kraftwerk-stil. I perioder gik der en smule monotomi i de uigennemtrængelige lydflader, men fans bør alligevel glæde sig til d'herrers kommende koncerter i Århus og København.
Lørdagens sidste koncert var med electrohouse-helten Deadmau5, der sammen med Kaskade stod bag et 2008's bedste electroniske tracks 'Brazil'. Bevæbnet med minimale beats og sit varemærke – et overdimensioneret storsmilende musehoved – lukkede han Sónar Club. Med hjælp fra et bevidsthedsudvidende lysshow og blinkende stroboskoplys festede Joel Zimmerman, som der står på sygesikringsbeviset, igennem med misundelsesværdig energi bag sin Allen & Heath-pult.
Og bag den dybe bas blev man inviteret ind i et fængende univers af smukke synthklange, elektroniske understrømme og blødt vuggende basgange. Da Deadmau5 leverede hittet 'Move For Me', fik euforien taget til at løfte en lille smule. Deadmau5 er ikke bare en imponerende producer og dj, han viste også lørdag, at han er en entertainer af højeste kaliber, der leverede et monstersæt og lukkede tre dages tour de force igennem alle hjørner og krinkelkroge af den elektroniske musik. Tak for i år, vi ses i 2010!