Video-warmup: Morrissey

  • Soundvenue, Shirlaine Forrest
  • 15. juni 2009, 09:05
  • Feature
  • Print

Foto: Shirlaine Forrest

I aften og på onsdag giver den legendariske engelske indie-krukke Morrissey koncert i henholdsvis Odense og København. Varm op til koncerterne med videoer fra hans lange karriere.



The Smiths 'The Boy With the Thorn in His Side' (1985)

Ingen Morrissey-warmup uden The Smiths som han i midt-80'erne var med til at kanonisere som et af alle tiders mest indflydelsesrige indie-bands. Nummeret er af finde på mesterværket 'The Queen Is Dead' fra 1986 men udkom som single året før.



Morrissey 'Suedehead' (1988)

The Smiths eksisterede kun fra 1982-87, hvorefter voldsomme kunsteriske stridigheder mellem Morrissey og guitarist Johnny Marr gjorde en ende på eventyret. Men allerede et halvt år senere, nærmere bestemt i marts 1988, var forsangeren klar med sit første soloalbum 'Viva Hate', hvorfra 'Suedehead' udkom som førstesingle en måned tidligere.



Morrissey 'Everyday Is Like Sunday' (1988)

Ligeledes fra 'Viva Hate' stammer denne nærmest teatralsk melankolske schlager, der udkom som albummets andensingle i 1988 og sidenhen er blevet en hjørnesten i den engelske crooners sangkatalog. Og i de følgende år fortsatte strømmen af potentielle evergreens på album som 'Your Arsenal' (1992) og 'Vauxhall and I' (1994)



Morrissey 'Irish Blood, English Heart'

Efter tæt på ti års kunsterisk dødvande vendte Morrissey i 2004 tilbage med kommerciel og kunstnerisk succes på albummet 'You Are the Quarry', hvorfra denne hårdtrockende førstesingle med en dedikeret og affekteret indsats fra hovedpersonen effektivt fangede opmærksomheden. Vores anmelder nøjedes dog med tre stjerner og konkluderede, at albummet »trænger nok igennem, men griber sjældent fat for alvor«.



Morrissey 'You Have Killed Me' (2006)

Morrissey fulgte effektivt comeback-succesen fra 'You Are the Quarry' op to år senere med 'Ringleader of the Tormentors', der beviste, at den tidligere The Smiths-formand på tredje årti havde relevans. Her på siderne var der dømt rendyrket hyldest med fem stjerner under overskriften 'Ikonet tilbage på tronen'.



Morrissey 'I'm Throwing My Arms Around Paris' (2009)

Den stigende formkurve i det nye årtusinde fortsætter på 'Years of Refusal', der her på siderne blev belnnet med fire stjerner sammen med følgende cadeu: »Med en selvtillid som en degenereret engelsk adelsmand iscenesætter Moz sig selv gang på gang drilsk og med en tvetydighed, der både fastholder diehards-fans og vækker nysgerrigheden hos nykommere«.



  
 
Kommentarer
Jay

Uha jeg glæder mig til i aften! Kan (næsten) ikke blive andet end fantastisk! :)

Pia Ry

It´s gonna be SWEET:0)

Esben Bjerggaard Nielsen

Morrissey i morgen...bedste måde at sparke en sommerferie igang på EVER!!!!

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01