Efter at have udgivet to ep'er samlede Marybell Katastrophy i år trådene på det sprælske artpop-album 'The More'. Her giver Marie Højlund og Emil Thomsen fra gruppen deres bud på hvilke udgivelser, der var 2008's vigtigste - og i vanlig skæv stil har de vendt spørgsmålene på hovedet.
Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2008?
»Det bedste, der er sket for musikken i 2008 i Danmark, var i første omgang, at Brian Mikkelsen forsvandt fra kulturposten, men, men, men, vi glædede os vist for tidligt, en vis fru Carina Christensen giver desværre ikke forhåbninger om bedre tider. Da hun efter tre måneders tænketid endelig kom med sin første udtalelser om sine visioner for den danske kultur kunne hun fortælle, at hun vil »brede kulturen ud«, så det med hendes egne ord ikke kun handler om »Det Kongelige Teater, Louisiana og Statens Museum for Kunst, det kunne jo også være ting, der foregår ude i provinsen. Der er jo masser af gode ting, der finder sted derude lokalt«.... Så desværre blev det bedste, der skete for musikken i 2008, vendt til en grum bekymring. Vi har herunder kåret årets tre bedste album og valgt at fokusere på Danmark for ligesom at vise den kære kulturminister, hvad der allerede sker 'derude lokalt' i al hemmelighed«.
Maria: »Mit yndlingsalbum i 2008 er Kim and the Cinders' debutplade, fordi det er dét, musik handler om«.
Marie og Emil: »Hurra for tung, melodiøs musik!«
Marie og Emil: »Og så lige en fra 'derude globalt': The Breeders' 'Mountain Battles'. Stor respekt for langsom musik som tager den tid og det rum, det skal tage«.
Sig hej og lyt til Marybell Katastrophy her