Med sit fjerde studiealbum 'We Had Faces Then' demonstrerede moi Caprice endnu en gang sin beundringsværdige evne til at støbe uafrystelige poprock-ørehængere. Læs her om forsanger Michael Møllers bud på 2008's vigtigste udgivelser.
»Selv om dette næppe kan klassificeres som en samling nye sange fra mesteren, er det uden tvivl den plade, jeg har lyttet mest til i år. Alternative udgaver af favoritter fra de seneste plader, nogle uudgivne numre samt forskellige soundtrackbidrag, og niveauet er stadig svimlende højt. At man kan samle så meget materiale fra overskudslageret og stadig undgå et øjebliks tomgang er ganske simpelt imponerende«.
»Måske en plade jeg beundrer mere, end jeg elsker, men ikke desto mindre har jeg lyttet en del til 'Alopecia' i det forløbne år. Ikke mindst iderigdommen og produktionen gør det vanvittigt fascinerende at lytte til Why?, og på 'Alopecia' går det virkelig op i en højere enhed. Fantastiske arrangementer, vilde ideer og nogle yderst underholdende tekster«.
»Når nu den ene af de to sangskrivere i et af ens yndlingsbands dør, og den anden så laver en soloplade, der indeholder numre, han har færdiggjort ud fra den afdødes sidste skitser, og et af disse numre har omkvædslinjen: »Something's not right, something's gone wrong«, skal man altså være iskold for ikke at fælde en lille tåre. Men Robert Forsters første soloplade efter Grant McLennans død, der satte et tragisk punktum for The Go-Betweens, er nu i sig selv en ret fantastisk plade. Ikke mindst 'Demon Days', som netop er videreført efter en af McLennans sidste skitser, er et uhyrligt smukt nummer, som ville have hørt til The Go-Betweens' allerbedste«.
Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2008?
»Man kan jo håbe på, at Carina Christensen som ny kulturminister giver lidt flere penge til de regionale spillesteder, så halvdelen ikke er lukningstruede længere; i så fald ville man da kunne takke 2008 for ministerrokaden. Og ellers var det jo endnu et år med utroligt mange, gode danske udgivelser«.