My Life: Efterklang

  • Soundvenue, David Sampson
  • 25. juli 2008, 07:01
  • Interview
  • Print

Foto: David Sampson

Efterklang er hotte hotte hotte lige nu. Deres andet album 'Parades', som udkom sidste år, har gjort dem til et efterspurgt navn i det store udland, og de næste par måneder byder på jobs over hele Europa, samt en opvarmningstjans for The National i Danmark midt i august. Her deler kollektivets sangstemme og synth-mand, Casper Clausen (yderst til venste på billedet), nogle af de ting med os, som gør hans liv lidt sødere.


Det bedste album lige nu?
»Lige nu lytter jeg enormt meget til Bon Iver og albummet 'For Emma, Forever Ago'. Det kan man ikke få nok af!«

Dit yndlingsnummer lige nu?
»Jeg kunne fortsætte ud af Bon Iver-tråden da de som sagt er fyldt med gode sange, men jeg tror i stedet jeg vælger Jim O'Rourke med 'Women of the World'. Det er en helt fantastisk sang, og teksten er befriende simpel: "Women of the world take over / Cause if you don't, the world will come to an end and it won't take long"«.

Din sidste store koncertoplevelse?
»I weekenden spillede vi en koncert med Tortoise i Dublin. De er et strålende live-band og meget inspirende at overvære«.

Hvor gik din sidste rejse hen?
»Belgien for et par dage siden, hvor vi spillede på Dour Festival«.

Årets bedste køb?
»Et meoskop som er en gammel form for 3D-fotofremviser, jeg fandt på et loppemarked i Prag - sammen med en masse gamle feriebilleder. Det kan man få meget tid til at gå med...«

Hvor har du sidst købt tøj?
»Et par fine sorte laksko i en genbrugsbutik i Birmingham, England«.

Hvilken ny film vil du anbefale andre at se?
»'Fanny og Alexander' af Ingmar Bergman«.

Hvilken bog har du sidst læst?
»Martin Hall's nyeste samling essays 'Infodemens' var min følgesvend på vores nyligt overståede USA-turné«.

Hvilken hjemmeside har sidst udvidet din horisont?
»Politiken.dk«.

Hvem ser du mest op til?
»Moondog er en af dem«.

Din sidste gode gerning?
»Puha... det har jeg glemt... det må jeg gøre noget ved!«



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05