Roskilde-optakt: MGMT

Grib surfbrættet og kast dig ud i bølgerne med Brooklyn-duoen MGMT's psykedeliske popfortolkninger. Debutalbummet 'Oracular Spectacular' er nemlig langt om længe på vej mod Europas kyster, og med en Roskilde Festival-optræden i horisonten, fik vi en snak med forsangeren Andrew VanWyngarden.

Andrew VanWyngarden og Ben Goldwasser mødtes i 2002 på Wesleyan University i New York, hvor VanWyngarden netop var tilflyttet efter en opvækst i Memphis, Tennessee. De to frie sjæle gik fint i spænd, og sammen dannede de bandet The Management. Bandet blev dog truet med søgsmål fra et band med lignende navn, så de valgte hurtigt at ændre det til MGMT. Deres første koncert med nyt navn har efterhånden opnået sagnomspundne højder, og ifølge internet-vandrehistorier bestod den af en to timer lang jam over 'Ghostbusters'-temaet.

»Koncerten bliver længere og længere, hver gang vi konfronteres med det. Det var til et talentshow på vores skoles kollegium og varede måske 25 minutter«, griner forsangeren.

I 2005 udgav de deres første ep 'Time to Pretend', der ikke passerede ubemærket forbi Dave Fridmanns radar. Den famøse Flaming Lips-producer indvilligede derfor i at producere deres fuldlængdedebut 'Oracular Spectacular'. Og når man lytter til den, er det svært ikke at blive betaget af albummet, der indeholder ekkoer af Muses spacerock, Klaxons electro-prog og så deres helt egen, skæve psych-pop, som David Bowie og Elephant 6-kollektivet tidligere har været leveringsdygtige i.

Med inspirationskilderne i orden og en superproducer ved roret lyder det som en klassisk succeshistorie. Men da det store gennembrud stod for døren, og pladeselskaberne viftede med kontrakten, var de to kammeraters fællesprojekt ved at falde fra hinanden. »Vi fungerede ikke rigtig som band, så indspilningerne var ligeså meget en proces, hvor vi måtte finde hinanden igen. Det var første gang, vi skrev musik sammen i lang tid«.

Et hus ved stranden
Mistilliden afspejler sig måske ikke i albummets sorgløse synths, men teksterne er ofte anderledes dystre. VanWyngarden fortæller, at sangen 'The Handshake' - der indeholder strofen »The handshake's stuck on the tip of my tongue, it tastes like death, but it looks like fun« - handler om deres paranoide tanker ved at underskrive pladekontrakt med et stort selskab. »Vi var rimelig nervøse og regnede med at blive røvrendt, men det er ikke sket endnu. Det har været super«.

Også på duoens P3-hit 'Time to Pretend' udviser MGMT en bekymring, der bevæger sig på grænsen til det pessimistiske. I sangen forestiller VanWyngarden sig rockstjernelivet - komplet med uintelligente model-koner og massivt stofmisbrug.

»Vi skrev den i 2005 under vores sidste år på universitetet, så dengang kunne vi slet ikke forestille os rockstjernelivet som en realistisk levevej. Vi troede jo aldrig, vi ville ende på et pladeselskab. Men sangen omhandler denne rockfantasi - dog uden happy ending«.

Med sangens sidste linier i hovedet - »We'll choke on the vomit, and that will be the end. We're fated to pretend« - kan jeg kun give ham ret. Gossip-djævlen på min ene skulder føler sig nødsaget til at spørge ind til, om bandets rockstjerneliv de sidste par måneder har levet op til sangens dystre profetier.

»Jeg ved ikke, hvor rockstar-agtigt jeg lever. Det er fedt at spille verden over og møde forskellige mennesker, men det er svært ikke at have et permanent hjem. Jeg er lige flyttet ud af min lejlighed i Brooklyn, så jeg leder faktisk efter et nyt sted. Jeg er åben overfor hvad som helst. Men gerne tæt på stranden«.

MGMT spiller torsdag den 3. juli kl. 19.30 på Odeon.

Artiklen har tidligere været bragt i Soundvenue #21. Tegn abonnement her.