Interview: Soundvenue Tour

  • Rasmus Junge
  • 25. april 2008, 10:30
  • Interview
  • Print

Fra den 2. til den 10. maj drager When Saints Go Machine, Facroty45 og Cartridge af sted på anden udgave af Soundvenue Tour, der gæster spillesteder i Kolding, Odense, Århus, Aalborg og København. Læs her om de tre gruppers forventninger til turnéen.



When Saints Go Machine

Hvad kan folk forvente?
»Eksperimenterende pop, glas synths og stærk koreografi«.

Hvad er I mest spændte på/nervøse for?
»Vi er mest nervøse for, at Jonas' mormor går amok på Vega, og mest spændte på, om hun bliver lukket ind«.

Hvad vil I allerhelst have på jeres rider?
»Cava og stenfri druer«.

Har I et ritual, før I går på scenen?
»Nøgne bytter vi alt, hvad vi har i lommerne, spytter på hinandens sko og råber »bad boy for life!«.

Hvad er det fedeste ved Factory45?
»Drengerøvsvokal, gode melodier, fine tekster - og guitaren vi mangler«.

Hvad er det fedeste ved Cartridge?
»Legesyge arrangementer, fine melodier, olietønder - og guitaren vi mangler«.



Factory45

Hvad kan folk forvente?
»Fest, fest, fest, bordbomber og tyndslidte skosåler«.

Hvad er I mest spændte på/nervøse for?
»Vi er spændte på, om folk er pjattede med os. Vi er nervøse for, om der skulle være et par stykker, der kollapser under showet«.

Hvad vil I allerhelst have på jeres rider?
»Rigeligt med øl fra Ølfabrikken, rene T-shirts og 14 solsikker, der ikke er sprunget ud«.

Har I et ritual, før I går på scenen?
»Vi samles i en cirkel, kysser til venstre og kysser til højre«.

Hvad er det fedeste ved Cartridge?
»Mega energisk sommerfestmusik, vi glæder os til at gå amok sammen med dem«.

Hvad er det fedeste ved When Saints Go Macine?
»Måske Danmarks næstfedeste band, fantastisk fede beats og et vildt lydunivers«.



Cartridge

Hvad kan folk forvente?
»Efter en 2 ugers træningslejr på de tyske spillesteder kan de forvente, at vi spiller røven ud af bukserne...«.

Hvad er I mest spændte på/nervøse for?
»At vores guitarist bliver så fuld under koncerten, at han taber guitaren og ikke gider anstrenge sig for at samle den op igen. Derudover er vi edderspændte på at fornemme publikums reaktion på materialet fra vores spritnye album 'Fractures'«.

Hvad vil I allerhelst have på jeres rider?
»Vand, masser af vand«.

Har I et ritual, før I går på scenen?
»Schlafen, essen, warten, spielen - repeat. Og måske en tør whisky lige inden vi entrerer scenen«.

Hvad er det fedeste ved Factory45?
»Deres looks og deres catchy tunes«.

Hvad er det fedeste ved When Saints Go Machine?
»Vi tror, de kan skabe en god fest«.

Programmet
2. maj: Kolding, Pitstop
3. maj: Odense, Studenterhuset
8. maj: Århus, Studenterhuset
9. maj: Aalborg, Studenterhuset
10. maj: København, Vega



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05