- Jesper Vestergaard
- 23. december 2007, 00:01
-
Interview
Albummet 'Action Painting' er den seneste inkarnation af den danske artrockgruppe Speaker Bite Mes vellagrede lydunivers. I 2007 stak de hovederne ud af støjen og kiggede i flere retninger, og viste at man selv med seks års albumpause stadig kan vende vitale tilbage og rykke en pæl eller to i rocklandskabet. Her udpeger Signe Høirup Wille-Jørgensen sine bud på de tre bedste udgivelser i år.
»Alle disse plader viser på hver deres måde det kompromisløse vovemod og den forpustende forløsende nysgerrighed, der kendetegner musik, der får mig helt op og ringe:«.
»Frk. Harvey ville med denne plade intet mindre end genopfinde hjulet. Det sker måske ikke, men
missionen og vejen er jo nok i sig selv. Hun synger de skønneste skæbnefortællinger, nærmest over egen formåen, og musikken får mit akustiske hjerte til at hulke«.
»Rober Wyatt er en gammel helt, der gang på gang mander mig op og minder mig om, hvorfor det er så skønt at skabe. Magen til labyrintisk, politisk gennemført album skal man lede længe efter«.
»Absolut fantastiske Marybell Katastrophy har med denne lille store ep i første omgang givet vores lille land et nyt lydbillede at tage stilling til, men måske det er noget af verdens bedste poppede rod. Jeg er ganske forelsket«.
Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2007?»Det bedste, der er sket for musikken i år, er jo nærmest et ulideligt spørgsmål, fordi jeg altid husker det, der hæmmer, og nyder det, der bare sker. Men at debatten omkring copyright fik lidt flere nuancer end blot 'røver og soldater'-mentaliteten var da dejligt. Og en lille tak til Radiohead for at skubbe endnu mere til det, skal de da have. Det er jo forfærdelig ensidigt blot at snakke om, hvad vi alle mister på fildeling og kopiering. Lad os nu også huske hvilke bølger og ringe det kan skabe i vandet. Blandt andet...
God jul, solhverv, nytår, kryds og bolle og amen«.
Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album her og vind et årsabonnement på Soundvenue Magazine.