Opsamling 2007: Figurines

  • Jesper Vestergaard
  • 17. december 2007, 00:01
  • Interview
  • Print

I 2007 udgav nordjyderne deres stærkt imødesete tredje album, 'When the Deer Wore Blue', og cementerede dermed deres status som et af Danmarks bedste bud på et band med internationalt format. Her giver bassist Mads Kjærgaard fra Figurines sine bud på, årets tre vigtigste udgivelser.


Band of Horses - 'Cease To Begin'

Lyt til numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»Sjældent har jeg hørt en så perfektionistisk rock plade. Ethvert anslag, enhver tone er udført med udførlig precission. En plade der en gennemtænkt ned til mindste detalje og alligevel efterlader et enormt helhedsindtryk. 'Cease To Begin' kørte næsten non-stop på mp3-afspilleren under vores seneste turné. Har rørt mig dybt med det minimalistiske tekstunivers og de forsimplede arrangementer. Og så synger Ben Bridwell jo fantastisk insisterende!«


Cold War Kids - 'Robbers and Cowards'

Lyt til numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»Cold War Kids er et band vi i bandet har beundret i lang tid, faktisk fra allerførste gang vi spillede med dem under vores US tour sommeren 2006. Dengang var de relativt ukendte, men allerede drøn-charmerende og enormt beundringsværdige. Vi blev gode venner med dem og dén måned på landevejen skabte en stor respekt for deres tilgangsvinkel til musik. Det er respektindgydende at et band som dem kan have så store armbevægelser musikalsk og stadig holde sig helt nede på jorden. Pladen er i mine øjne en lille hyldest til dét at spille live. De er selv et udpræet live band; dér kommer deres sange til deres ret. De har som så mange andre amerikanske bands levet på landevejen i flere år. Dette togt har affødt et sprællevende univers, som indkapsler livet på godt og ondt. På 'Robbers and Cowards' er livets store spektrum hele tiden allerstedsnærværende. En nerve der ikke dør, selv efter hundredevis af gennemlytninger...«


I Am Bones - 'The Greater Good'

Lyt til numre fra albummet her

Website

Læs Soundvenues anmeldelse her

»Vamle møgheste! Sådan skal bandet karakteriseres. Alligevel elsker vi dem og vi har haft nogle af de bedste stunder på landvejen med I Am Bones. Et band og en skive, som ikke bukker under for alverdens dansk tingel-tangel elektronik musik, men bevarer den gode melodi, mens foden er solidt plantet på distortion pedalen! Sådan skal det satme lyde! Et af Danmarks absolut bedste rockbands; 'The Greater Good' er et klart bevis herpå!«

Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2007?
»Det bedste der er sket i 2007, er at vi er begyndt at snakke om hvad der er godt musik igen og hvordan denne gode musik kommer bedst ud til brugerne. Det allerbedste er at ingen har svaret endnu. Dette håber jeg afføder en masse spændende ideforslag. Noget tyder på det...«

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album her og vind et årsabonnement på Soundvenue Magazine.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05